Tilbage til hjemmesiden
Få vores nyheder på mail

KIA er for 4. år i træk kåret som det bedste masseproducerede bilmærke i J.D. Power Initial Quality Study

Nyhed   •   Jun 26, 2018 15:05 CEST

Sorento er bare én af KIA modellerne som leverer en toppræstation hvad angår ejeroplevelse og kvalitet i J.D. Power Initial Quality Study 2018

Fredericia den 26. juni 2018 – For fjerde år i træk har J.D. Power i USA anerkendt KIA som det bedste ikke-premiummærke i sin Initial Quality Study (IQS) 2018 – KIA havde bare 72 rapporterede problemer pr. 100 biler.

KIA bevarer hermed sin førerposition med toppræstationer fra SUV’en KIA Sorento og hatchbacken Rio, mens KIA Optima sedan, den kompakte SUV Sportage og MPV’en Sedona* kom ind på andenpladsen i deres kategorier. KIA Forte* opnåede en tredjeplads i sin kategori. Efter at have vundet IQS awards i 2015, 2016 og 2017 tog KIA Soul endnu en gang førstepladsen blandt kompakte MPV’ere i undersøgelsen.

”Med førstepladsen blandt alle masseproducerede bilmærker for fjerde år i træk er der ingen tvivl om, at alle de biler og SUV’er, KIA producerer, byder på kvalitet og håndværk i verdensklasse”, udtalte Michael Cole, som er chief operating officer og EVP hos KIA Motors America. ”To segmentvindere og yderligere fem modeller i top tre i deres respektive kategorier sætter en tyk streg under KIAs fremskridt og fokus på ejeroplevelsen”.

J.D. Power har i de sidste 32 år udgivet en årlig rapport (Initial Quality Study IQS), hvor de offentliggør kvaliteten og pålideligheden af de forskellige mærker i bilbranchen i USA.

Den amerikanske IQS 2018 er baseret på svar fra 75.712 købere og leasingkøbere af nye biler fra modelår 2018, der blev interviewet efter at have haft bilerne i 90 dage. Bilerne blev evalueret efter køreoplevelse, motorens og gearkassens funktion samt en lang række kvalitetsmæssige problemstillinger, der indrapporteres af bilejere.

*KIA Forte og KIA Sedona sælges ikke i Europa.