Tilbage til hjemmesiden
Få vores nyheder på mail

KIAs største SUV falder i pris

Nyhed   •   Nov 15, 2018 13:42 CET

KIAs største SUV bliver endnu mere attraktiv med et prisfald på mellem 4.000,- og 24.000,- kr.

Fredericia, den 15. november 2018 – Der er stor vækst i salget af de større SUV modeller, og det oplever KIA i særdeleshed. Tiden hvor KIA udelukkende solgte små biler er en saga blot.

KIA sælger ikke bare små biler

Ser man udelukkende på salget af SUV modeller, er KIAs salg ÅTD steget med 270 % sammenlignet med samme periode sidste år. 

Direktør hos KIA Import Danmark; Rasmus Aagaard udtaler; ”Ser vi bort fra salget af hhv. Picanto og Rio, er KIAs bilsalg steget med 63 % sammenlignet med samme periode sidste år. Hos KIA Danmark er vi godt tilfredse med den stigende interesse for vores større bilmodeller. Det bevidner, at KIA som brand har rykket sig, og kunderne i højere grad er villige til at betale mere for en KIA”.

KIAs største SUV bliver endnu mere attraktiv 

Overgangen til WLTP har været positiv for KIAs største SUV; Sorento, og den danske KIA importør har endda sat prisen ned. 

Startprisen på KIAs 7 personers D-SUV model er nu kr. 449.999,-. Det er et prisfald for indstigningsmodellen på kr. 4.602,-. Vælger man derimod en model med All Wheel Drive (AWD) og Automatgear, er prisen faldet hele kr. 23.980,-.  

Det er blevet knap 64.000 kr. billigere at vælge Sorento med automatgear

Som noget helt nyt, kan man nu vælge automatgear til Sorento - uden også at skulle vælge AWD. Det vil sige, at man kan få en KIA Sorento med automatgear fra kr. 489.999,- mod tidligere kr. 553.979,-.

Se hele det opdaterede modelprogram på KIA Sorento her.