Tilbage til hjemmesiden
Få vores nyheder på mail

Nye afgifter betyder prisfald på Danmarks mest populære plug-in hybrid modeller fra KIA

Nyhed   •   Dec 21, 2018 15:54 CET

Danmarks mest solgte plug-in hybrid falder op til 16.400,- kroner i pris

Fredericia, den 21. december - Regeringen fik langt om længe sat punktum i sagen omkring de sagnomspundne registreringsafgifter. De populære PHEV modeller har fået en ekstra håndsrækning i form af et øget bundfradrag. Det udløser prisfald på op til kr. 18.980,- hos det bedst sælgende PHEV mærke i Danmark.

Direktør hos KIA Import Danmark; Rasmus Aagaard udtaler: "Hos KIA glæder vi os over, at der nu er kommet ro på afgifterne. Og det er en kærkommen julegave for de bilkøbere, som tripper for at få fingrene i én af de populære plug-in hybrid modeller, at vi kan konstatere at vores PHEV modeller falder i pris. Vi har både Niro PHEV modeller og faceliftede Optima PHEV modeller på vej hjem til levering allerede fra januar måned". 

Niro PHEV:

Prisen på Danmarks mest solgte plug-in hybrid; KIA Niro PHEV falder mellem 7.500,- og 16.400,- kroner - alt efter hvilken udstyrsvariant man har i kikkerten.

Niro PHEV Vision falder kr. 7.511,- fra 269.999,- til 262.488,-

Niro PHEV Comfort falder kr. 12.127,- fra 289.999,- til kr. 277.872,-

Niro PHEV Advance falder kr. 16.427,- fra 309.999,- til kr. 293.572,-

Optima PHEV

KIA kan lancere den faceliftede Optima PHEV både som sedan og stationcar allerede i januar 2019. Og grundet de nye afgifter for plug-in hybrid modeller, kan de nye modeller lanceres til priser langt under de nuværende.

Prisen på en Optima SW PHEV falder kr. 18.980,- fra 368.979,- til 349.999,-.

Prisen på en Optima PHEV falder kr. 18.980,- fra 348.979,- til 329.999,-.

Selvom prisen falder, er det høje udstyrsniveau fra den tidligere model, udover et opdateret design, toppet op med yderligere standard udstyr i form af DAB +, Wireless charger (tlf.), Tågeforlygter, Ambient light, Driver Attention Warning, Coasting guide og Predictive energy management.

Populære PHEV modeller:

Salget af plug-in hybrid biler i Danmark er steget med 390 % kontra sidste år fra 614 PHEV modeller til 3.028 PHEV modeller i år. KIA topper listen med 1.415 plug-in hybrid biler - knap 47 % af markedet. Direktør hos KIA Import Danmark; Rasmus Aagaard udtaler: "KIAs PHEV modeller har været så populære, at ventetiden på eksempelvis en KIA Niro PHEV har været ekstraordinær lang, men det er lykkedes os at få flere biler til Danmark. Og de første biler lander allerede henover jul og nytår til omgående levering, så der er god grund til at glæde sig over lavere priser, hvis man har én af de populære PHEV modeller på ønskesedlen".