Gå til indhold
KIA Niro PHEV er med 1.113 enheder den mest solgte plug-in hybrid i Danmark
KIA Niro PHEV er med 1.113 enheder den mest solgte plug-in hybrid i Danmark

Pressemeddelelse -

KIA er det bedst sælgende PHEV mærke for andet år i træk

Fredericia den 8. februar 2019 – Selvom salget af elbiler er steget med 600 % i den første måned af det nye år, er det stadig en meget lille del af de danske bilkunder, der er parate til at købe en elbil. Lade-infrastruktur sammen med rækkevidden på batteriet og prisen er de største bekymringer hos forbrugerne i forhold til at købe en elbil. Det har sine klare fordele at købe en plug-in hybrid, som ikke behøver at skulle stå stille ved en ladestation for at kunne fuldføre en længere køretur.

Hos den danske KIA importør, mener de, at plug-in hybriden er en attraktiv overgang til biler med ren eldrift. Rasmus Haar Aagaard, Director & COO hos KIA Import Danmark udtaler: ”Vi er vanedyr, og derfor har forbrugerne fundet tryghed i plug-in hybrid bilerne, som er et attraktivt alternativ til den konventionelle bil, idet der ikke reelt er nogen praktisk forskel i din mobilitet som ejer af en plug-in hybrid.”

Danskerne har taget plug-in hybriderne til sig. I 2017 blev der solgt 620 plug-in hybrid biler. Og i 2018 steg salget med 405 % til 3.128 stk. Med et plug-in hybrid salg på 1.448 enheder står KIA for 46 % af salget. Og der er et godt stykke ned til anden pladsen på salgslisten for plug-in hybrid biler. Det er andet år i træk, at KIA kan kalde sig Danmarks bedst sælgende PHEV mærke i Danmark.

Mærke Antal 2018 Andel Antal 2017 Andel Ændring
KIA 1.448 46,29% 204 32,90% 609,80%
VOLKSWAGEN 657 21,00% 202 32,58% 225,25%
HYUNDAI 363 11,60% 0 0,00% 100,00%
VOLVO 214 6,84% 68 10,97% 214,71%
TOYOTA 207 6,62% 0 0,00% 100,00%
MERCEDES-BENZ 100 3,20% 85 13,71% 17,65%
BMW 83 2,65% 50 8,06% 66,00%
MITSUBISHI 24 0,77% 0 0,00% 100,00%
MINI 15 0,48% 5 0,81% 200,00%
PORSCHE 14 0,45% 5 0,81% 180,00%
LAND ROVER 3 0,10% 0 0,00% 100,00%
AUDI 0 0,00% 1 0,16% 0,00%
Total 3.128 100% 620 100% 404,52%

Det er særligt KIA Niro PHEV, som de danske bilkøbere har kastet deres kærlighed på. KIAs salg af plug-in hybrid biler fordeler sig på 1.113 Niro PHEV og 335 Optima PHEV. Den danske KIA importør kan da også bekræfte, at leverings-situationen på især Niro PHEV i perioder af 2018 var udfordret, ”salget kunne sagtens have været større. Men en stigning på 610 % fra 204 til 1.448 enheder må siges at være godkendt”, udtaler Rasmus Aagaard. Og han fortsætter: ”Vi er utrolig glade for, at vores plug-in-hybrid modeller har fået så stor succes. Det vidner om, at vi har et super skarpt produkt.”

Prisen på en KIA Niro plug-in hybrid starter ved kr. 262.488,- for en Vision model med en rækkevidde op til 49 km på ren el og bl.a. AEB nødbremse, smart cruise control, automatgear, 2-zoners klimaanlæg, 5” touch skærm, LED kørelys, LED baglygter og sædevarme som standardudstyr.

Priserne for Optima PHEV ligger langt under niveauet for en tilsvarende størrelse bil med en konventionel drivlinie med samme udstyr. Optima PHEV koster kr. 329.999,- med en alenlang udstyrsliste og en rækkevidde op til 48 km på ren el for sedan-modellen og 53 km for SW-modellen, som koster kr. 349.999,-.

Emner

Kategorier


KIA Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 30 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. KIAs dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har KIA kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

KIA Import Danmark AS leverede i 2018 en rekordomsætning og det største overskud i mere end 10 år. Det danske bilmarked har bevæget sig i retning af større og bedre udstyrede biler samtidig med en hastigt stigende efterspørgsel på miljøvenlige biler. KIA Danmark har formået netop at øge salget i disse vækstsegmenter, og går ud af 2018 som det bedst sælgende plug-in hybrid mærke i Danmark for andet år i træk.

Kontakt

Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR Koordinator 30912544
Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Director / CEO +45 3061 1161

Kia Import Danmark

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har Kia kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

Kia Import Danmark AS
Baronessens Kvarter 5
7000 Fredericia
Danmark