Gå til indhold
One in a million – Antallet af producerede KIA cee'd bliver 7-cifret

Pressemeddelelse -

One in a million – Antallet af producerede KIA cee'd bliver 7-cifret

KIA cee'd nr. 1.000.000 er blevet produceret af KIA Motors i Europa, og det er en stor milepæl, siden produktionen startede i 2006. cee'd har spillet en stor rolle i KIAs kontinuerlige vækst og succes, siden modellen blev introduceret i Europa for 9 år siden.

Eksemplar nr. 1.000.000 af cee’d fra KIAs europæiske produktionsfaciliteter var en højtydende KIA cee’d GT 5-dørs hatchback i farven White Pearl. Både bilen og dens 1,6-liters T-GDI-motor med 204 hk blev produceret i Slovakiet.

cee'd som står for over 21 % af KIAs samlede salg i Europa, produceres eksklusivt til det europæiske marked på KIAs topmoderne fabrik i Žilina i Slovakiet. I 2014 blev der solgt over 75.960 eksemplarer, hvilket gør KIA cee'd til mærkets næstmest solgte model i Europa efter den anmelder roste kompakte SUV Sportage, som også produceres i Žilina.

Artur Martins, som er Vice President for Marketing hos KIA Motors Europe, udtaler følgende: "cee’d har været med til at fastslå KIAs position i Europa som producent af biler af høj kvalitet og med flot design, og den har været en af de primære drivkræfter bag vores kontinuerlige vækst og succes i regionen. Jeg vil gerne ønske alle mine kollegaer hos KIA Motors Slovakia tillykke med denne nye milepæl og takke de million kunder, der har gjort cee'd så populær".

Martins tilføjer: "Siden vi startede produktionen i 2006 er der sket meget med cee'd-modelrækken, som er blevet udvidet med Sportswagon og den 3-dørs hatchback pro_cee'd, som har banet vejen for os i nye markedssegmenter. Vores højtydende GT-modeller, der blev lanceret i 2013, har endnu en gang bragt os i forreste linje hos mere emotionelle købere, der vil have lækkert design og stor køreglæde. Vores fremtidsplaner for cee'd er fortsat at udvikle den model, som har været grundlaget for KIA mærkets succes i Europa".

Senere i år tilføjer KIA GT Line-modellen til modelrækken, og det er en model, der kombinerer stilen og de sportslige egenskaber fra cee'd GT og pro_cee'd GT med alsidigheden fra den konventionelle cee'd-modelrække. Alle tre medlemmer af KIA modelfamilien (5-dørs og 3-dørs hatchback og stationcarmodellen Sportswagon) vil kunne fås i den nye GT Line-udstyrsvariant.

Desuden bliver den nye cee'd GT Line den første model i Europa med KIAs helt nye downsizede 1,0-liters T-GDI-motor og en ny 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse. Den nye motor og gearkasse er konstrueret til at forbedre brændstofforbruget og emissionerne uden at gå på kompromis med stærke præstationer med omgående respons på førerens input.

cee’d: et stort vendepunkt i KIAs historie

Lanceringen af den første generation af cee'd var starten på en ny æra for KIAs vækst i Europa. Den var den første KIA model, der blev designet, konstrueret og produceret i Europa. cee'd, som blev designet på KIAs europæiske designcenter i Frankfurt, overgik forventningerne hos de eksisterende KIA ejere og tiltrak europæiske kunder, der ikke før havde overvejet at købe en KIA.

Navnet cee'd fremhæver bilens europæiske herkomst med en modelkode, som henviser til KIAs engagement på kontinentet. Den første havde kodenavnet "ED", som står for "European Design". Nu symboliserer koden "CE" bilens konceptmæssige udvikling og produktion i – og til – det europæiske fællesskab (Community of Europe).

Bilen blev omgående en succes med 646.305 solgte eksemplarer af første generation af cee'd, der blev produceret fra 2006-2012. Anden generation af bilen er solgt i 353.695 eksemplarer i Europa siden introduktionen, og den har budt på et flot interiør i høj kvalitet, et iøjnefaldende udvendigt design og en lang række brændstofeffektive motorer. Som alle KIA modeller, der sælges i Europa, er cee'd omfattet af KIAs unikke garanti på 7 år eller 150.000 km.

cee'd-modelfamilien er vokset til tre stærke modeller og omfatter den 5-dørs cee'd hatchback, cee'd Sportswagon og den 3-dørs hatchback pro_cee'd. I 2013 udvidede KIA modelrækken endnu mere, da man introducerede den højtydende cee'd GT og pro_cee'd GT – de første performance-modeller nogensinde fra KIA. Begge performance-modeller produceres også i Žilina.

Sidste år producerede KIA over 323.000 biler og 493.000 motorer i Slovakiet, hvilket er koncernens rekord for en 1-årig produktionsperiode. KIA Motors Slovakia beskæftiger over 3.800 medarbejdere, der arbejder i treholdsskift i de moderne produktionsfaciliteter.

Siden volumenproduktionen begyndte, har den populære KIA cee'd-modelfamilie stået for halvdelen af den samlede produktion efterfulgt af Sportage og Venga. KIA modellerne fra fabrikken eksporteres til 76 lande rundt om i verden, og størstedelen af bilerne sælges i Europa og Rusland. Fra 2006 er over en femtedel af de solgte cee'd-modeller blevet solgte i Rusland (207.597), og bilen er også populær i Storbritannien (102.858) og Tyskland (99.080).

Emner

Kategorier


KIA Motors Europe er den europæiske salgs-, marketing- og servicedivision af KIA Motors Corporation. Divisionen har hovedkvarter i Frankfurt i Tyskland og dækker 30 markeder i Europa.

KIA Motors Corporation (www.kia.com) – Producent af kvalitetsbiler til de ungdommelige – blev grundlagt i 1944 og er Koreas ældste bilproducent. KIAs ti produktions- og samlefabrikker er fordelt på fem lande, og de producerer over 2,7 millioner biler om året, og bilerne sælges og serviceres via et netværk af distributører og forhandlere i ca. 150 lande. I dag har KIA ca. 48.000 ansatte på verdensplan og en årlig omsætning på 43 milliarder dollar. KIA er hovedsponsor for Australian Open i tennis og er FIFAs officielle partner fra bilbranchen – FIFA er hovedorganet bag VM i fodbold. KIA Motors Corporations slogan – ”The Power to Surprise” – er et udtryk for KIAs globale ønske om at overraske verden ved at tilbyde spændende og inspirerende oplevelser, som overgår forventningerne.

KIA Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.nellemann.dk). KIA Import Danmark AS, der startede herhjemme i 1996, har hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 30 ansatte. Med et salgstal for 2014 på 10.000 biler, har KIA bevist, at vi har styrken til at fastholde vores position og dermed bevarer et realistisk udgangspunkt til at indfri vores vision som top 5 mærke. KIA har fortsat produktpaletten til at leve op til denne ambitiøse målsætning, og ved fortsat at fokusere på at overstige kundernes forventning, kan vi fastholde gamle kunder og tiltrække nye.

Kontakt

Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR Koordinator 30912544
Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Director / CEO +45 3061 1161

Kia Import Danmark

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har Kia kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

Kia Import Danmark AS
Baronessens Kvarter 5
7000 Fredericia
Danmark