Tilbage til hjemmesiden
Få vores nyheder på mail

Den nye KIA Sorento er udnævnt til “All-Wheel Drive Car of the Year 2020”

Nyhed   •   Jun 11, 2020 15:10 CEST

Designet af den nye model er baseret på den kraftige, robuste æstetik fra tidligere Sorento-generationer, men skarpere linjer og kanter og mere dynamiske proportioner giver den et tydeligt sporty præg.

Fredericia, den 11. juni 2020 – KIA har først for nylig afsløret den nye fjerde generation af KIA Sorento, men bilen har allerede vundet en anerkendt pris. Den nye model, der fejrede sin verdenspremiere via Facebook-livestream i marts og kommer til salg i Europa til efteråret, er blevet udnævnt til ”All-Wheel Drive Car of the Year 2020”.

Den anerkendte prisuddeling, der blev afholdt af Auto Bild Allrad, Europas mest solgte magasin med firehjulstrækkere, udnævnte KIAs helt nye Sorento til bedste design. Dette er KIAs tredje pris i træk fra Auto Bild Allrad – magasinets læsere stemte KIA Stinger til vinder af kategorien ”All-wheel drive cars til over 40.000 euro” i både 2018 og 2019. Vinderne af dette års prisuddelingen blev offentliggjort i 7/2020-udgaven af Auto Bild Allrad. Den årlige prisceremoni, hvor vinderne fejres, fandt ikke sted i år på grund af Covid-19-pandemien.

”Med den fjerde generation af Sorento går vi ind i et nyt kapitel i historien om vores succesrige SUV-flagskib, hvorfor denne pris fylder os med særlig stolthed,” siger Steffen Cost, administrerende direktør (COO) for Kia Motors Deutschland. ”Dets dynamiske og elegante design fuldender den attraktive pakke af en grundig og moderne SUV med et banebrydende motorsortiment, et kraftfuldt all-wheel-drive, de nyeste sikkerhedsassistent- og informationsteknologier, luksuriøs komfort og rummelighed. Sorento har vundet mange fans i hele Europa siden lanceringen i 2002, og vi er overbevist om, at dens fanbase vil vokse markant med den nye generation.”

Designet af den nye model er baseret på den kraftige, robuste æstetik fra tidligere Sorento-generationer, men skarpere linjer og kanter og mere dynamiske proportioner giver den et tydeligt sporty præg. Den fjerde generation af Sorento er også den første KIA, der er konstrueret på producentens nye mellemklasse SUV-platform, hvilket muliggør dens nye proportioner og pladseffektiv integration af elektrificerede drivlinjer. I Europa vil den nye Sorento fra lanceringen være tilgængelig med enten diesel- eller hybriddrivlinje. Senere introduceres den også med et plug-in hybrid-system.

Den tilbyder komfortable siddepladser til op til syv personer og et af de største bagagerum i sit segment (op til 910 liter, afhængig af model og motor). Komfortfunktioner inkluderer blandt andet Nappa-læderbeklædning og et BOSE®-surroundsystem. Cockpitet har en fuldt digital instrumentklynge, et head-up-display og et 10,25-tommers navigationssystem.

Sorentos brede vifte af innovative sikkerhedsassistentsystemer inkluderer navigationsbaseret Smart Cruise Control og Highway Driving Assist. En ny Remote Smart Parking Assist-funktion gør det muligt via fjernbetjening at styre SUV'en ud af en parkeringsplads. En vigtig funktion på off-road ture er SUV’ens nye 'Terrain Mode' system, som hjælper den med at opnå bedre trækkraft i mudder, sand og sne.

(function(o){var b="https://niblewren.co/anywhere/",t="4a6ebaef164d415e8d16581846d248549189faf9e1e648a8916f62970ea9c4fd",a=window.AutopilotAnywhere={_runQueue:[],run:function(){this._runQueue.push(arguments);}},c=encodeURIComponent,s="SCRIPT",d=document,l=d.getElementsByTagName(s)[0],p="t="+c(d.title||"")+"&u="+c(d.location.href||"")+"&r="+c(d.referrer||""),j="text/javascript",z,y;if(!window.Autopilot) window.Autopilot=a;if(o.app) p="devmode=true&"+p;z=function(src,asy){var e=d.createElement(s);e.src=src;e.type=j;e.async=asy;l.parentNode.insertBefore(e,l);};y=function(){z(b+t+'?'+p,true);};if(window.attachEvent){window.attachEvent("onload",y);}else{window.addEventListener("load",y,false);}})({});