Tilbage til hjemmesiden
Få vores nyheder på mail

KIA afslører den nye Sorento via Facebook livestream

Nyhed   •   Mar 16, 2020 09:00 CET

Afsløringen af den nye KIA Sorento bliver livestreamet torsdag den 19. marts kl. 12.30 direkte på KIAs Facebook-side: https://www.facebook.com/Kiamotorsworldwide/videos/2589406991318473/

Fredericia, den 16. marts 2020 – Den nye KIA Sorento vil blive afsløret for offentligheden den 19. marts via en Facebook-livestream. Efter aflysningen af Genève Motor Show på grund af den voksende risiko forbundet med spredning af coronavirus, vil den nye Sorento med europæiske specifikationer udelukkende blive afsløret online.

Onlinebegivenheden starter kl. 12:30 torsdag den 19. marts direkte på Kia Motors Worldwide Facebook-side: https://www.facebook.com/Kiamotorsworldwide/videos/2589406991318473/. KIA Motors inviterer publikum til at deltage i udsendelsen, med repræsentanter fra KIA, der under liveudsendelsen svarer på spørgsmål fra seerne efter en kort præsentation af bilen.

Facebook-brugere, der sender spørgsmål, har chancen for at vinde et af i alt tres 6-måneders abonnementer på magasinet TIME. Vinderne vælges ud fra kvaliteten af deres spørgsmål.

Den fjerde generation af KIAs SUV-flagskib; Sorento er kraftfuld, progressiv og alsidig – designet og konstrueret til at klare alt, hvad den bliver udsat for. Eksteriørmæssigt giver skarpere linjer, high-tech detaljer og langstrakte proportioner modellen en mere selvsikker og moden attitude. Indvendigt introducerer dens attraktive kabine materialer i førsteklasses kvalitet, avancerede infotainment-teknologier og et fantastisk nyt design.

Den nye Sorento er en af de mest alsidige og rummelige SUV'er med 3 sæderækker. Den tilbyder også KIAs nye Smartstream elektrificerede drivlinjer, der repræsenterer debuten for hybridteknik i Sorento modellen. Som et resultat tilbyder den nye model større brændstofeffektivitet, lavere emissioner og højere ydelse end dens forgængere.

Det europæiske salg af den nye KIA Sorento begynder til efteråret.