Gå til indhold
Den upgraderede KIA Stonic kommer til salg i Danmark omkring årsskiftet
Den upgraderede KIA Stonic kommer til salg i Danmark omkring årsskiftet

Nyhed -

Mildhybridsystem, ny førerassistentteknologi og større mulighed for individualisering i den opgraderede KIA Stonic

Fredericia, den 10. august 2020 – KIA Motors har lanceret omfattende opgraderinger af mærkets kompakte crossover KIA Stonic og styrker dermed bilens position i det europæiske B-SUV-segment.

Med den opgraderede Stonic får førerne nu en række effektive nye "Smartstream"-motorer med innovationer, der øger effektiviteten. Blandt andet fås Stonic nu med KIAs nye "EcoDynamics+"-benzinmotor med 48 V-mildhybridsystem med mærkets nye intelligente manuelle "clutch-by-wire"-gearkasse.

Stonics udvendige og indvendige design er stort set uændret, men ejerne har fået endnu større mulighed for at individualisere bilen end tidligere med nye karrosseri- og tagfarver, nye farvetemaer og nye fælge. Indvendigt kan fører og passagerer nu vælge et infotainment- og navigationssystem med en større 8,0" touchscreen. Sikkerheds- og førerassistentfunktionerne er blevet endnu bedre med introduktionen af nye avancerede hightech-førerassistentsystemer (ADAS).

Stonic, som blev introduceret i Europa i slutningen af 2017, er blevet KIAs fjerde mest solgte model på årlig basis (efter Ceed-modellerne, Sportage og Picanto). Der er indtil nu solgt over 150.000 eksemplarer i Europa.

Den opgraderede KIA Stonic kommer til salg i Danmark med KIAs unikke garanti på 7 år/150.000 km omkring.

Ny EcoDynamics+ benzinmildhybrid med ny intelligent manuel gearkasse

Den opgraderede KIA Stonic vil kunne fås med mærkets nye "EcoDynamics+"-benzinmotor med mildhybridteknologi (MHEV). Med kombinationen af en ny ”Smartstream” 1,0-liters T-GDi-motor (turboladet benzinmotor med direkte indsprøjtning) og et 48V MHEV-system øger EcoDynamics+-drivlinjen effektiviteten med anvendelse og rekuperation af elektricitet. Et kompakt 48-volts litium-ion-polymerbatteri supplerer motorens drejningsmoment med elektrisk kraft, og motorens ”standsetid” forlænges takket være en ny mildhybrid-startergenerator (MHSG).

MHSG er forbundet med motorens krumtapaksel via en rem, og skiftet mellem motor- og generatorfunktion sker ubemærket. I ”motor”-funktionen under acceleration leverer MHSG ekstra elektrisk kraft for at reducere motorens belastning og emissioner. Når bilen decelererer, kan MHSG under visse forhold skifte til ”generator”-funktionen, hvor den rekupererer energi fra krumtapakslen til opladning af batteriet.

Den nye Smartstream-motor erstatter Stonics tidligere generation af ”Kappa” 1,0-liters T-GDi-motoren og er udstyret med Continuously Variable Valve Duration (CVVD)-teknologi. CVVD gør, at motoren kan skifte smidigt mellem forskellige forbrændingscyklusser afhængigt af belastningen og dermed optimere effektiviteten i alle kørselssituationer. Smartstream-motoren leverer den samme ydelse som den tidligere Kappa-motor – 100 hk eller 120 hk – men har et smule højere maksimalt drejningsmoment afhængigt af gearkassetypen. For eksempel er det maksimale drejningsmoment i modeller med 120 hk og 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse (7DCT) 16 % højere og ligger på 200 Nm.

Den nye EcoDynamics+-motor fås med enten 100 hk eller 120 hk, og takket være et Drive Mode Select-system kan førerne i begge versioner tilpasse deres kørsel med indstillingerne "Eco", "Sport" og "Normal".

EcoDynamics+-modellerne fås også med KIAs nye intelligente manuelle gearkasse (iMT). ”Clutch-by-wire”-systemet bidrager til MHEV-systemets bedre brændstofeffektivitet og lavere CO2-emissioner, og samtidig fastholder det førerens engagement, som man kender fra konventionelle manuelle gearkasser. I stedet for mekanisk betjening af koblingen foregår betjeningen af koblingen i iMT’en elektronisk. Den er integreret i MHSG, som standser motoren tidligere end KIAs Idle Stop & Go-start-stop-system, når man ruller hen mod fx et lyskryds for at standse.

Begge gearkasser – iMT og 7DCT – giver mulighed for at "rulle" med standset motor for at øge brændstofeffektiviteten. Systemet fungerer ved hastigheder op til 125 km/t, og motoren genstartes, når føreren træder på speederen, bremsepedalen eller koblingspedalen.

Nye Smartstream-benzinmotorer

Den opgraderede KIA Stonic kommer også med et kraftigt opgraderet benzinmotorprogram med optimeret effektivitet, lavere CO2-emissioner og forbedrede køreegenskaber. Ud over EcoDynamics+-modellerne tilbydes modelrækken i Europa nu med et udvalg af Smartstream-benzinmotorer uden hybridteknologi – den nye 100 hk 1,0-liters T-GDi-motor og en ny version af KIAs 1,2-liters motor uden turbo med den innovative Dual Port Injection-teknologi og en ydelse på 84 hk.

1,0-liters T-GDi-motoren med 100 hk tilbydes nu også i kombination med en 6-trins manuel gearkasse, som erstatter den hidtidige 5-trins manuelle gearkasse, og 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse (7DCT).

De officielle præstationer og effektivitetstal for alle motorer til den nye Stonic – inklusive EcoDynamics´+-modellerne – vil blive offentliggjort, når vi kommer tættere på lanceringen af bilen.

Opgraderet infotainment-system

Afhængigt af bilens udstyr er en større 8,0” touchscreen standardudstyr, når bilen er udstyret med displayradio eller navigationssystem (ekstraudstyr). Det nye system har Bluetooth-multiopkobling, som giver brugerne mulighed for at tilslutte to mobile apparater på samme tid – et til håndfri telefoni og multimedier og et kun til mediebrug. Systemet omfatter trådløst Apple CarPlay og Android Auto i modeller udstyret med det nye 8,0” audiosystem, så mange brugere ikke længere behøver at tilslutte deres smartphone via kabel.

Nye farver og fælge giver flere individualiseringsmuligheder

Både indvendigt og udvendigt er designet af den opgraderede Stonic stort set uændret, men den nye model byder på ny-designede full-LED-forlygter med et markant nyt design. Bilens kompakte crossover-styling har bevaret sin friskhed siden lanceringen, og KIA giver i stedet kunderne nye muligheder for at individualisere deres Stonic.

Udvendigt kan man vælge nye 16" aluminiumsfælge og to nye lakfarver – Perennial Grey og Sporty Blue. Farvepaletten giver kunderne mulighed for at vælge mellem op til ni lakfarver. Desuden giver de nye karrosseri- og tagfarver mulighed for flere kontrastlakeringer. Nu fås taget i farven Most Yellow, og dermed er antallet af tofarvede muligheder øget til 20 afhængigt af landet og bilens specifikationer. Det kontrastfarvede tag er populært hos Stonic-kunderne, og 33 % af alle de europæiske kunder har valgt den mulighed for at skille sig ud fra mængden.

Indvendigt kan førerne foruden den nye og større 8" touchscreen også nyde godt af et nyt 4,2" digitalt display i høj opløsning i instrumentenheden. Der er også nye individualiseringsmuligheder i kabinen, hvor blå og gule farvepakker bringer det samlede udvalg af muligheder op på fire afhængigt af bilens specifikationer og landet. Farvepakkerne gør kabinen farverig og elegant med lyse farver, der fremhæver instrumentpanelet og midterkonsollen.

Nye ADAS-sikkerhedsteknologier 

Afhængigt af bilens specifikationer omfatter den opgraderede Stonic en lang række af KIAs nyeste Advanced Driving Assistance Systems (ADAS). Det gælder blandt andet Forward Collision-Avoidance Assist (FCA) med fodgænger-, køretøjs- og den nyligt lancerede cyklistregistrering, vognbaneassistent (LKA), træthedsregistrering (DAW), Blind-Spot Collision Warning (BCW) og Blind-Spot Collision-Avoidance Assist (BCA), intelligent hastighedsadvarsel (ISLW), intelligent fartpilot (SCC), og Lane Following Assist (LFA).

LFA styrer i samarbejde med SCC acceleration, opbremsning og styring i forhold til de forankørende køretøjer og vejforholdene. Systemet fungerer ved hastigheder op til 180 km/t og bruger et kamera og radarsensorer til at holde en sikker afstand til det forankørende køretøj, og desuden overvåger systemet vognbanemarkeringerne, så Stonic bliver midt i sin vognbane. Rear Cross-Traffic Collision-Avoidance Assist (RCCA) og parkeringssensorer for og bag fås også, og det samme gælder et nyt Rear Occupant Alert-system (ROA), som advarer føreren, hvis vedkommende utilsigtet efterlader en sårbar person eller et kæledyr i bilen.

Den opgraderede model er udstyret med seks airbags rundt om i kabinen samt ISOFIX-børnesædebeslag med tether- og forankringspunkter.

Noter til redaktøren

*154.659 solgte eksemplarer i EU+EFTA+UK siden salgsstart i 4. kvartal af 2017.

Emner

Kategorier

Kontakt

Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR Koordinator 30912544
Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Director / CEO +45 3061 1161
For alle øvrige henvendelser

For alle øvrige henvendelser

Pressekontakt

Kia Import Danmark

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har Kia kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

Kia Import Danmark AS

Baronessens Kvarter 5
7000 Fredericia
Danmark