Gå til indhold
Tjenesten inkluderer IONITYs ladenetværk, som i dag tilbyder 5.000 ladepunkter i Europa - og 13.000 stationer inden udgangen af 2030

Pressemeddelelse -

Kia Charge runder én million ladepunkter i Europa

Fredericia, den 3. september 2025 – Kia har nået en stor milepæl med sin Kia Charge-service, der nu giver kunder adgang til én million ladepunkter i 27 europæiske lande*. Denne bedrift gør opladning mere praktisk og pålidelig end nogensinde før og understøtter Kias brede udvalg af dedikerede elbiler: Kia EV3, Kia EV4, Kia EV5, den nye Kia EV6, Kia EV9 og Kia PV5.

Enklere opladning med Kia App

Ladeprocessen er blevet væsentligt forenklet med den nye Kia App. Ved at samle Kia Connect, Kia Charge og Kias instruktionsbog i én brugervenlig platform, bliver appen den daglige følgesvend for Kia EV-ejere.

Kunder kan finde ladepunkter, følge opladninger, administrere abonnementer og planlægge køreture med lade-stop undervejs. Uanset om det er hjemme i Danmark eller ude i Europa, sikrer Kia App, at førerne altid ved, hvornår og hvor de kan lade deres Kia EV. Kia EV Ruteplanlægger understøtter længere ture ved automatisk at finde ladestationer langs ruten og tilføje dem som stop. Med den seneste opdatering*** kan brugere også indstille et ønsket batteriniveau direkte fra kortvisningen – både for destinationen og for hvert ladestop på turen.

Stærkt signal om Kias engagement

”At nå én million ladepunkter er en betydelig milepæl, der understreger Kias engagement i at tilbyde vores elbilskunder et komplet økosystem af offentlige, private og depotbaserede ladeløsninger,” siger Marc Hedrich, President & CEO for Kia Europe. ”Denne præstation viser vores bidrag til udviklingen af e-mobilitet og til overgangen mod mere ansvarlige transportløsninger.”

Kias succes med at udbygge sit ladenetværk bygger på stærke partnerskaber med ledende ladeoperatører i Europa. Indsatsen understøtter Kias vision om at gøre e-mobilitet tilgængelig, problemfri og ansvarlig. Med adgang til både AC-, DC- og højtydende opladning tilbyder Kia Charge en fleksibel og fremtidssikret løsning. Kunder kan vælge den gratis Easy-takst eller opgradere til Plus- og Advanced****-abonnementer afhængigt af behov.

Tjenesten inkluderer også adgang til IONITYs højtydende ladenetværk, som i dag tilbyder 5.000 ladepunkter i Europa og forventer at udvide til 13.000 stationer inden udgangen af 2030. IONITY tilbyder desuden egne abonnementer i Kia App, herunder IONITY Power og IONITY Ultra, med reducerede priser pr. måned og pr. kWh.

Plug&Charge for en enklere hverdag

Plug&Charge** er også tilgængelig for at gøre opladning endnu lettere. Kunder kan oplade deres elbil blot ved at tilslutte ladekablet hos udvalgte ladeoperatører – helt uden behov for ladekort eller app til godkendelse.

Opladning med vedvarende energi

Kia Charge sikrer, at opladningen altid er baseret på vedvarende energikilder – enten direkte eller via certificeret grøn strøm.

På IONITY-stationer leveres opladningen med 100 procent vedvarende energi i tråd med IONITYs grønne energiforpligtelse. For alle andre opladninger garanterer Kia Charge, at et tilsvarende energibeløb føres tilbage på elnettet gennem Europas officielle system for certificering af grøn strøm, Guarantees of Origin (GOs).

Ved at købe og indløse disse certifikater sikrer Kia, at hver opladning via Kia Charge direkte understøtter produktionen af vedvarende energi og bidrager til den igangværende grønne omstilling.

Noter

(*) Kia Charge er lanceret i 27 europæiske lande. Kunder kan oplade og registrere sig i følgende lande: Østrig, Belgien, Kroatien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Island, Irland, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Holland, Norge, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige og Schweiz.

(**) Plug&Charge er kun tilgængelig hos udvalgte ladeoperatører. Kompatible modeller omfatter Kia EV9, Kia EV3, den nye Kia EV6, Kia EV4, Kia PV5 og den nyligt annoncerede Kia EV5.

(***) Kun tilgængelig for Kia-modeller med den nyeste version af ccNC (connected car Navigation Cockpit). En aktiv Kia Connect-konto er påkrævet.

(****) Advanced-abonnementet er i øjeblikket kun tilgængeligt i Tyskland, Irland og Spanien. Abonnementspriser kan variere fra land til land.

Emner

Kategorier


Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (group.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som bakkes op af mærkets unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – fri km i de første 3 år).

Kias tidlige skridt i forhold til at popularisere elbiler, placerer mærket i spidsen for elektrificeringen af den danske bilpark. Mærket har et bredt modelprogram af elektrificerede bilmodeller, hvilket naturligt medvirker til, at Kia er et af de bedst sælgende elbil-mærker.

Kontakt

  • kia-corporate-charge-1million-charging-points-clean-print-3600x2400-1.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3600 x 2400, 7,21 MB
    Download