Gå til indhold
Dynamisk billede ag Kia EV4
Kias elbilsalg i Danmark er steget med 25,6 procent år til dato – og hele 224 procent alene i september.

Pressemeddelelse —

Kia er Europas hurtigst voksende bilmærke i top 10 – og væksten er endnu stærkere i Danmark

Fredericia, den 8. oktober 2026 – Kia fortsætter sin vækst på det europæiske bilmarked. Ifølge de seneste registreringstal fra den europæiske brancheorganisation ACEA blev der i årets første otte måneder registreret 377.078 nye Kia-personbiler i Europa. Det er en stigning på 9 procent sammenlignet med samme periode sidste år og gør Kia til det hurtigst voksende bilmærke blandt Europas ti største. Til sammenligning voksede det samlede europæiske personbilsmarked med 5,8 procent i samme periode.

Kias europæiske markedsandel er samtidig steget til 4,1 procent mod 4,0 procent i samme periode i 2025.

Udviklingen er endnu tydeligere på markedet for fuldelektriske biler. Kias europæiske BEV-registreringer er steget med 58 procent, hvilket giver mærket en markedsandel på cirka 4,8 procent af det europæiske elbilmarked og en placering som det syvendestørste elbilmærke i Europa.

Den positive udvikling afspejler sig også i Danmark, hvor Kia med en fuldelektrisk nyvognsstrategi har øget salget med 16,6 procent år til dato. Det er væsentligt mere end væksten på 10,7 procent i det samlede danske personbilsmarked.

Kia styrker sin position på det voksende danske elbilmarked

Elektrificeringen af den danske bilpark tager for alvor fart. Ifølge Mobility Denmark udgør elbiler nu 24,3 procent af den samlede danske personbilpark, mens rene benzinbiler for første gang udgør mindre end halvdelen af bilerne på de danske veje.

Kia har siden januar 2025 haft en fuldelektrisk nyvognsstrategi i Danmark, og år til dato er der nyregistreret 5.763 Kia-personbiler. Det svarer til en samlet markedsandel på 2,7 procent. Ser man alene på elbilmarkedet, har Kia en markedsandel på 4,2 procent, mens antallet af nyregistrerede Kia-elbiler er steget med 25,6 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

September blev samtidig en særdeles stærk måned for Kia. Med 907 nyregistrerede elbiler blev Kia det syvendebedst sælgende elbilmærke i Danmark i måneden og opnåede en markedsandel på 4,6 procent. Det svarer til en vækst på 224 procent sammenlignet med september 2025.

Et elektrisk modelprogram på tværs af segmenterne

Kias vækst understøttes af en markant udvidelse af mærkets fuldelektriske modelprogram. I Danmark spænder modelprogrammet i dag fra den kompakte EV2 over EV3, EV4 og EV5 til EV6 og EV9. Samtidig har Kia med PV5 taget hul på et nyt forretningsområde med en dedikeret elektrisk PBV-modelrække til både private og erhvervskunder.

"En væsentlig styrke for Kia er bredden i vores elektriske modelprogram. Vi har i dag en attraktiv og konkurrencedygtig model i alle de centrale segmenter – fra de kompakte elbiler til de store familiebiler og vores nye PBV-modeller. Samtidig oplever vi, at vores modeller bevarer deres relevans i markedet. EV6 er den ældste model i vores nuværende elektriske line-up, men er fortsat en af de mest komplette elbiler på markedet med lang rækkevidde, 800-volt ladeteknologi, god plads til hele familien og en trækevne på op til 1.800 kg. Det brede modelprogram er efter vores vurdering en væsentlig forklaring på den vækst, vi ser i Danmark," siger Rasmus Aagaard, CEO hos Kia Danmark.

På europæisk plan er EV3 fortsat en vigtig bidragyder til Kias fuldelektriske salg, mens introduktionen af nye modeller udvider mærkets tilstedeværelse i flere segmenter. EV2 og EV4 produceres begge på Kias europæiske fabrik i Žilina i Slovakiet og understøtter Kias fortsatte satsning på elektrisk mobilitet og europæisk produktion.

Europæiske registreringstal: ACEA, EU + EFTA + UK. ACEAs tal for indeværende år er foreløbige og kan efterfølgende blive revideret. Europæiske BEV-data: DataForce, a TransPerfect Company. Danske registreringstal, markedsandele og markedsudvikling: Mobility Danmark/Bilstatistik.dk.

Emner

Kategorier

Regions


Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (group.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som bakkes op af mærkets unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – fri km i de første 3 år).

Kias tidlige skridt i forhold til at popularisere elbiler, placerer mærket i spidsen for elektrificeringen af den danske bilpark. Mærket har et bredt modelprogram af elektrificerede bilmodeller, hvilket naturligt medvirker til, at Kia er et af de bedst sælgende elbil-mærker.

Kontakt

  • KIA_EV6_21.jpeg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5464 x 8192, 32,7 MB
    Download
  • KIA_EV6_16.jpeg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    8192 x 5464, 33,1 MB
    Download
  • Kia PV5 Passenger 02.jpeg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    8192 x 5464, 9,21 MB
    Download
  • Kia EV5 04.jpeg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    8192 x 5464, 8,08 MB
    Download
  • kia-sales-26-continuous-growth-ev4-print-3600x2400.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3600 x 2400, 4,14 MB
    Download
  • kia-sales-26-continuous-growth-ev2-print-3600x2400.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3600 x 2400, 4,11 MB
    Download
  • kia-sales-26-continuous-growth-update-print-3600x2400.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3600 x 2400, 1,2 MB
    Download