Gå til indhold
Med rummelighed, lang rækkevidde og moderne teknologi repræsenterer Kia EV3 fremtidens elektriske mobilitet på de danske veje
Med rummelighed, lang rækkevidde og moderne teknologi repræsenterer Kia EV3 fremtidens elektriske mobilitet på de danske veje

Pressemeddelelse -

Kia EV3 er blandt de nominerede til Årets Bil i Danmark 2025

Fredericia, den 10. oktober 2024 - Kia Danmark kan med stolthed annoncere, at den helt nye Kia EV3 er blandt de 9 nominerede biler til titlen som Årets Bil i Danmark 2025. Den innovative elbil, der forventes lanceret i Danmark i løbet af november, er allerede begyndt at tiltrække stor opmærksomhed fra både bilentusiaster og fagfolk.

Nomineringen af finalefeltet har fundet sted efter den indledende testkørsel på Jyllands ringen ved Silkeborg den 8. – 9. oktober, hvor 21 danske motorjournalister har fordelt sine stemmer blandt i alt 30 nye biler.

Den fuldelektriske Kia EV3 kombinerer et strømlinet design med banebrydende teknologi, hvilket gør den til en fremtidens bil, der er skabt til de danske veje. Med rummelighed, lang rækkevidde og et skarpt fokus på komfort leverer Kia EV3 en køreoplevelse, der er både dynamisk og fuldt elektrisk. Modellen afspejler Kias vision om en mere ansvarlig fremtid og repræsenterer næste skridt i overgangen til elektrificerede køretøjer.

"At blive nomineret til Årets Bil i Danmark er en stor anerkendelse af Kias arbejde med at udvikle biler, der forener design, innovation og anvendelighed. Vi ser frem til at lancere Kia EV3 i Danmark og tilbyde danskerne en bil, der sætter nye standarder for elektrisk mobilitet," siger CEO hos den danske Kia importør, Rasmus Aagaard.

Kia EV3 er blot en blandt ni nominerede i finalefeltet til kåringen af Årets Bil i Danmark 2025, hvor alle finalisterne, ikke overraskende, er elbiler. Det understreger den hastigt voksende betydning af elektriske køretøjer på det danske marked.

Med sin rummelige kabine, imponerende teknologi og markante ydeevne er EV3 et stærkt bud på fremtidens elbil, både for familier og individuelle bilister, der ønsker en bil, der samler kvalitet, køreglæde, praktisk anvendelighed og en god økonomi i en pakke.

Prisen på en veludstyret Kia EV3 starter fra 269.900 kr. med en standard rækkevidde op til 436 km. Modellen fås også med et større batteri, som giver en rækkevidde op til 605 km på en opladning. Her starter prisen på 289.900 kr.

Kåringen af Årets Bil i Danmark 2025 vil finde sted ved en officiel kåring tirsdag den 26. november, og Kia EV3 er klar til at tage konkurrencen op i et stærkt felt af førsteklasses bilmodeller.

For yderligere information om Kia EV3 og den kommende lancering, se Kias website her.

Emner

Kategorier


Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (group.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som bakkes op af mærkets unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – fri km i de første 3 år).

Kias tidlige skridt i forhold til at popularisere elbiler, placerer mærket i spidsen for elektrificeringen af den danske bilpark. Mærket har et bredt modelprogram af elektrificerede bilmodeller, hvilket naturligt medvirker til, at Kia er et af de bedst sælgende elbil-mærker.

Kontakt

Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR Koordinator 30912544
Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Director / CEO +45 3061 1161
For alle øvrige henvendelser

For alle øvrige henvendelser

Pressekontakt

Kia Import Danmark

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har Kia kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

Kia Import Danmark AS

Baronessens Kvarter 5
7000 Fredericia
Danmark