Gå til indhold
Kia EV3 – sikkerhed, køreglæde og innovation i perfekt balance
Kia EV3 – sikkerhed, køreglæde og innovation i perfekt balance

Pressemeddelelse -

Kia EV3 tildelt femstjernet Euro NCAP-sikkerhedsvurdering

Fredericia, den 21. maj 2025 - EV3 har opnået den højeste sikkerhedsvurdering efter omfattende tests foretaget af Euro NCAP, Europas førende uafhængige sikkerhedstestorganisation. EV3 med DriveWise ADAS-pakken* modtog en femstjernet vurdering, mens køretøjet uden pakken modtog fire stjerner.

Alle modeller i det danske modelprogram – med undtagelse af EV3 Access – leveres som standard med DriveWise ADAS-systemet og har dermed opnået den maksimale sikkerhedsvurdering på fem stjerner.

Vælger man at tilkøbe assistentpakken til Access-varianten for 7.999 kr., opnår også denne model den maksimale vurdering på fem stjerner fra Euro NCAP.

EV3 blev vurderet i fire kategorier og præsterede på højt niveau gennem hele testforløbet. Køretøjet opnåede 83 % for beskyttelse af voksne passagerer, 84 % for beskyttelse af børn, 78 % for udsatte trafikanter inklusive fodgængere (77 % uden DriveWise ADAS-pakken), og 78 % i kategorien "sikkerhedsassistance" (67 % uden DriveWise ADAS-pakken). DriveWise ADAS-pakken* anvender en kombination af kameraer og radarer til at registrere farlige situationer og assistere føreren med sikker kørsel og manøvrering.

Euro NCAP roste EV3 for at opnå maksimum point i sidekollisionstesten for beskyttelse af voksne, og ydede samtidig god beskyttelse af alle vitale områder for seks- og tiårige passagerer i samme test. EV3 blev også rost for den aktive overvågning af fører-opmærksomhed, som er standard, samt det avancerede eCall-system, der alarmerer redningstjenesten i tilfælde af en ulykke. Yderligere understøttelse af EV3’s sikkerhedsvurdering kommer fra bilens højstyrke Electric-Global Modular Platform (E-GMP) og stive karrosseristruktur.

”EV3 er et utroligt alsidigt køretøj, der kan tilpasses mange forskellige behov, og denne vurdering viser, at bilen yder høj beskyttelse for både fører, passagerer og andre trafikanter,” udtaler Pablo Martínez Masip, Vice President for Product and Marketing hos Kia Europe. ”Euro NCAP-vurderingen er en fortjent anerkendelse af et køretøj, der har imponeret både medier, branche og kunder.”

Med sin alsidighed og overkommelige pris er EV3 designet som den primære bil i mange husstande og er Kias dedikerede volumenmodel i det kompakte SUV-segment. Den blev kåret som 2025 World Car of the Year ved World Car Awards 2025. Derudover har køretøjet vundet adskillige priser i hele Europa og opnåede en andenplads i den prestigefyldte COTY-2025 Award, mens den vandt titlen som Årets Bil i Danmark 2025.

Kia EV3 har en klasse-ledende rækkevidde på op til 604 km** og et innovativt interiørdesign, der optimerer plads, komfort og nem adgang ind/ud af bilen. EV3 er tilgængelig i Danmark med forhjulstræk, to batteripakker (Standard Range & Long Range) og fire forskellige udstyrsvarianter, og Kia planlægger at introducere en firehjulstrukket variant, der udvider valgmulighederne for kunderne ud over de nuværende modeller.

* Den valgfrie DriveWise ADAS-pakke inkluderer Forward Collision-Avoidance Assist, Highway Driving Assist 2 og Blind-Spot Collision-Avoidance Assist.

** Rækkevidden på 604 km gælder for EV3-versionen med 81,4 kWh batteri. Rækkevidden for versionen med 58,3 kWh batteri er 435 km. Forbrug og emissioner er fastsat i henhold til den standardiserede EU-målemetode (WLTP). Den individuelle kørestil samt eksterne faktorer har indflydelse på den faktiske effektivitet.

Emner

Kategorier


Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (group.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som bakkes op af mærkets unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – fri km i de første 3 år).

Kias tidlige skridt i forhold til at popularisere elbiler, placerer mærket i spidsen for elektrificeringen af den danske bilpark. Mærket har et bredt modelprogram af elektrificerede bilmodeller, hvilket naturligt medvirker til, at Kia er et af de bedst sælgende elbil-mærker.

Kontakt