Pressemeddelelse -
Kia indgår partnerskab med LexisNexis®
Fredericia, den 26. juni 2025 – Kias engagement i mærkets digitale platform, Kia App har transformeret køre- og ejeroplevelsen for millioner af bilister i hele Europa.
Med det seneste tiltag - et nyt samarbejde med LexisNexis® Risk Solutions tilføjer Kia nu et ekstra lag af interaktion med fokus på føreranalyse og risikovurdering – med det formål at fremme sikker kørsel, støtte forbedring af kørevaner og i fremtiden kunne bidrage til mere individuelt tilpassede forsikringsløsninger.
Ved hjælp af LexisNexis® Drive Metrics-modellen får Kia-førere adgang til en brugervenlig og risikobaseret kørescore i den nye Kia App.* Scoren er baseret på parametre som hastighed, opbremsninger, accelerationer, tidspunkt på dagen og eksponering for risici. Disse data er tiltænkt som et redskab til at give føreren indsigt i egen adfærd – og med fremtidige partnerskaber med forsikringsselskaber, kan det på sigt blive muligt for brugere at vælge at dele deres score med deres forsikringsselskab med henblik på personlig prisfastsættelse.
“Digital interaktion er i færd med at forandre føreroplevelsen, og en databaseret kørescore er et vigtigt skridt mod mere sikker kørsel og mere personlig mobilitet,” siger Olivier Pascal, Head of Connected Cars, Kia Connect.
“Vi giver vores kunder adgang til realtidsindsigt i deres kørsel og arbejder samtidig på at kunne støtte forsikringsbranchen med privatlivsbeskyttede data, der i fremtiden kan skabe mere skræddersyede løsninger.”
Kia er i dialog med forsikringsselskaber på udvalgte europæiske markeder – herunder i Norden – med henblik på at etablere samarbejder. Når sådanne partnerskaber er på plads, vil det – med brugerens samtykke – være muligt at dele kørescoren direkte med deltagende forsikringsselskaber via Kia Appen. Dette kan åbne op for fremtidige løsninger som f.eks. brugsbaserede bilforsikringer, hvor en ansvarlig kørselsadfærd potentielt kan belønnes.
“Vi er glade for at samarbejde med Kia Europe om dette initiativ, som skal støtte bilister i at få bedre indsigt i deres kørsel og på sigt bidrage til at sænke deres ejeromkostninger,” siger James Burton, Managing Director for Europe & UK, LexisNexis® Risk Solutions.
“Vores Drive Metrics-model hjælper bilproducenter med at levere datadrevne løsninger, der både styrker kundeoplevelsen og støtter forsikringssektoren med mere præcis segmentering.”
Kia vil implementere LexisNexis®-scoringsservic i EU og Storbritannien. I Danmark er der endnu ikke indgået konkrete aftaler med forsikringsselskaber, men det er et område, Kia arbejder aktivt med. Den nye Kia App, der samler Kia Connect, Kia Charge, MyKia, Kia Warranty Book og Kia Owner’s Manual i én samlet løsning, gør det nemt at følge sin køreadfærd og modtage løbende køretips direkte på mobilen.**
* Tilgængelighed afhænger af marked og bilmodel.
** Funktionernes tilgængelighed kan variere afhængigt af marked, model og lokale tjenester.
Om Kia Connect
Kia Connect er et telematiksystem til bilen og som app, designet til at gøre køreoplevelsen mere intuitiv. Funktionerne omfatter præcis trafik- og ankomsttidsprognose, data i ’best-in-class’-kvalitet, fjernadgang til information om bilen samt nu også trådløse softwareopdateringer. Kia Connect’s udvalg af teknologier kan tilgås via bilens centrale touchskærm.
Ejere af elbiler kan desuden bruge Kia App’en til at indstille klimaet i bilen, se bilens ladestatus, planlægge intelligente ladeintervaller og tjekke rækkevidde baseret på den resterende opladning. Kia App’en kan downloades via Google Play og Apple App Store.
Om LexisNexis Risk Solutions
LexisNexis® Risk Solutions udnytter styrken i data, avancerede analyseplatforme og teknologiske løsninger til at give indsigt, der hjælper virksomheder på tværs af brancher og offentlige enheder med at reducere risiko og træffe bedre beslutninger til gavn for mennesker over hele verden. Virksomheden har hovedsæde i storbyområdet Atlanta, Georgia, og har kontorer verden over. LexisNexis Risk Solutions er en del af RELX (LSE: REL / NYSE: RELX), en global udbyder af analyse- og beslutningsværktøjer baseret på information til professionelle og erhvervskunder.
For mere information, besøg venligst:
Emner
Kategorier
Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.
Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (group.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som bakkes op af mærkets unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – fri km i de første 3 år).
Kias tidlige skridt i forhold til at popularisere elbiler, placerer mærket i spidsen for elektrificeringen af den danske bilpark. Mærket har et bredt modelprogram af elektrificerede bilmodeller, hvilket naturligt medvirker til, at Kia er et af de bedst sælgende elbil-mærker.