Pressemeddelelse -
KIA koncernen foretager strategiske investeringer i Arrival for at samarbejde omkring elektriske erhvervskøretøjer
Fredericia, den 16. januar 2020 - KIA Motors Corporation og Hyundai Motor Company annoncerede i dag en strategisk investering på tilsammen 100 mio. euro i et nyt partnerskab med Arrival, en ny-startet britisk baseret producent af elektriske erhvervskøretøjer.
Gennem partnerskabet planlægger den koreanske bilproducent at introducere små og mellemstore elektriske varevogne og andre produkter til logistik, on-demand kørsel og shuttleservice til konkurrencedygtige priser. Arrivals skalerbare elektriske platform kan tilpasses til flere køretøjskategorier og -typer, som Arrival, Hyundai og KIA vil undersøge for udvikling af en række køretøjer til erhvervsformål.
Partnerskabet med Arrival vil hjælpe KIA koncernen med at imødekomme den hurtigt voksende efterspørgsel i Europa efter miljøvenlige erhvervskøretøjer og fremskynde mærkets omdannelse fra bilproducent til udbyder af Clean Mobility.
Albert Biermann, President and Head of Research and Development Division for KIA & Hyundai og Denis Sverdlov, Chief Executive Officer hos Arrival, underskrev en kontrakt om en investering på 100 millioner euro og fælles udvikling af elektriske køretøjer.
”Markedet for miljøvenlige køretøjer i Europa forventes at vokse hurtigt på grund af indførelsen af yderligere miljøbestemmelser,” sagde Biermann. "Gennem den fælles udvikling af elektriske erhvervskøretøjer med Arrival vil vi være i stand til at opnå en konkurrencefordel og gradvist etablere vores ledelse på det globale marked for miljøvenlige køretøjer med Europa i spidsen."
Arrivals administrerende direktør Sverdlov tilføjede: ”Arrival er en gamechanger, der har udviklet et produkt, der tager elektriske køretøjer til et nyt niveau. KIA & Hyundai har lavet fantastiske køretøjer med kompromisløs kvalitet og deler vores vision om en fremtid med elektrisk mobilitet. Vores strategiske partnerskab med KIA & Hyundai betyder, at vi skalerer næste generation af elektriske køretøjer globalt – og frem for alt – i en meget nær fremtid.”
KIA skal bruge Arrivals modulære, skalerbare EV-platform
Arrival blev grundlagt i 2015 og har produktionsanlæg og R & D-centre i USA, Tyskland, Tel Aviv, Rusland og Storbritannien. Virksomhedens styrke ligger i sin EV-platform med en modulopbygget komponentstruktur, en omkostningseffektiv base, der indeholder en batteripakke, elmotor og drivlinjekomponenter.
Platformen er fuldt skalerbar for at imødekomme flere køretøjstyper og kan bruges til at fremskynde køretøjets udvikling for at imødekomme forskellige kundebehov. I øjeblikket udfører Arrival pilotprojekter med flere logistikfirmaer i Europa ved hjælp af lastvogne, der er fremstillet med teknologien.
Med den hurtige globale vækst i online shopping er mængden af lette erhvervskøretøjer i byområder steget. Efterspørgslen efter miljøvenlige erhvervskøretøjer forventes at fortsætte med at vokse, når miljøbestemmelserne strammes. Fra 2021 indfører EU verdens strengeste regler for emissioner af køretøjer og begrænser hver bilproducents gennemsnitlige CO2-emission på flåden med ca. 27%, fra 130 g / km til 95 g / km.
Ved at arbejde med Arrival planlægger KIA at levere miljøvenlige varevogne og andre erhvervskøretøjer – produceret i volumen og baseret på Arrivals platform - til europæiske logistikfirmaer og mobilitetsselskaber.
Strategi om at imødekomme væksten i miljøvenlig erhvervskøretøjssektor
KIA koncernen annoncerede for nylig en ny plan om at udvikle elektrificerede erhvervskøretøjer skræddersyet til dele-services og logistikvirksomheder.
Youngcho Chi, præsident og Chief Innovation Officer i KIA koncernen sagde: ”Denne investering er en del af vores nye innovationsstrategi. Vi vil fremskynde investeringerne og samarbejdet med virksomheder med avanceret teknologi som Arrival, for at reagere på det hurtigt skiftende marked for miljøvenlige køretøjer.”
”Vi er glade for at komme ud af ”stealth-mode” med vores partnerskab med KIA & Hyundai, en globalt respekteret bilproducent med strålende produkter på vejen, og vores komplementære ekspertise vil give os mulighed for hurtigt at skifte til global produktion i fuld skala. At accelerere indførelsen af elbiler er godt for alle - for mennesker, erhvervslivet og planeten, og vi er glade for at påtage os denne mission sammen med vores partnere KIA & Hyundai ”, tilføjede Avinash Rugoobur, Chief Strategy Officer hos Arrival.
Partnerskabet med Arrival gør KIA i stand til at fremskynde sin 2-delte strategi om at levere elektriske -og fuel-cell løsninger til det europæiske marked for erhvervskøretøjer.
Under visionen ”Open Innovation” undersøger KIA partnerskaber med forskellige virksomheder for at opbygge en ledende position på det hurtigt ekspanderende globale EV-marked. I maj 2019 investerede KIA i Rimac - en kroatisk virksomhed, der har specialiseret sig i højt-ydende elektriske køretøjer, med det formål at sikre kapaciteten til at lede det globale marked for højt-ydende elbiler. I september 2019 investerede KIA også i IONITY, Europas største høj-effektive opladningsnetværk til elektriske køretøjer, og satte scenen for en ekspansion af EV-salget i Europa.
Emner
Kategorier
KIA Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 30 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. KIAs dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har KIA kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.
KIA Import Danmark AS leverede i 2018 en rekordomsætning. Det danske bilmarked har bevæget sig i retning af større og bedre udstyrede biler samtidig med en hastigt stigende efterspørgsel på miljøvenlige biler. KIA Danmark har formået netop at øge salget i disse vækstsegmenter, og går ud af 2018 som det bedst sælgende plug-in hybrid mærke i Danmark for andet år i træk.