Gå til indhold
Helt ny KIA Picanto - udstyrsvarianten "GT-line"
Helt ny KIA Picanto - udstyrsvarianten "GT-line"

Pressemeddelelse -

KIA offentliggør de første billeder af den helt nye Picanto

Fredericia den 4. januar 2017 – KIA Motors har i dag frigivet billeder af den helt nye Picanto, som er 3. generation af en af KIAs mest solgte biler på verdensplan.

Den nye Picanto, som er udviklet af KIAs designcentre i Namyang, Korea og Frankfurt, tilfører en ungdommelig og energisk karakter til A-segmentet. Den nye model – præsenteret i KIAs sportsinspirerede ”GT-Line” – fremstår mere selvsikker takket være mere dristige karrosserilinjer og præcise skulpturerede overflader. Med en 15 mm længere akselafstand (øget fra 2.385 mm til 2.400 mm) skubbes hjulene længere ud i bilens hjørner, hvilket giver bilen en mere selvsikker fremtoning. Udvalget af farver til Picanto er mere livligt end nogensinde før, og kunderne kan vælge mellem 11 iøjnefaldende lakeringer, der får bilen til at skille sig ud.

Indvendigt understreges Picantos høje niveau af hightech-komfort, funktionalitet og sikkerhedsudstyr af et moderne og raffineret kabinedesign. Den centrale del i kabinen er et nyt infotainmentsystem med en ny ”flydende” touchscreen, så personerne i bilen har adgang til det nyeste indenfor teknologi i biler. Picanto giver stort potentiale for kundernes individualisering af bilerne, da de kan vælge mellem en række forskellige farver til interiør og indtræk.

Køberne af den helt nye Picanto vil kunne nyde godt af en endnu mere praktisk bil end tidligere med mere kabine- og bagagerumsplads end konkurrenterne i segmentet. På trods af den forlængede akselafstand bibeholder Picanto sine karakteristiske kompakte dimensioner. Med kortere overhæng foran og længere overhæng bagpå har den nye model samme længde (3.595 mm) som forgængeren.

KIA præsenterer den helt nye Picanto for offentligheden for første gang i forbindelse med den internationale biludstilling i Geneve til marts, og bilen kommer til salg i slutningen af 2. kvartal 2017.

Emner

Kategorier


KIA Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 30 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. KIAs dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har KIA kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

KIA Import Danmark AS kunne sidste år fejre 20 års jubilæum i Danmark med endnu et flot salgsresultat på over 11.000 enheder, som er med til at forankre KIAs position i markedet, og bekræfter at KIA har kundernes tillid. 2017 byder på rigtig mange nye modeller - blandt andet helt ny Rio og helt ny Picanto, som står for en stor del af KIAs salg i Danmark. Og ikke mindst high performance modellen; Stinger, som repræsenterer et endnu uudforsket territorium for KIA, skal revolutionere den måde, folk opfatter brand'et og føre KIA ind i en ny tidsalder. 

Kontakt

Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR Koordinator 30912544
Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Director / CEO +45 3061 1161
For alle øvrige henvendelser

For alle øvrige henvendelser

Pressekontakt

Kia Import Danmark

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har Kia kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

Kia Import Danmark AS

Baronessens Kvarter 5
7000 Fredericia
Danmark