Gå til indhold
KIA Sportage
KIA Sportage

Pressemeddelelse -

KIA placeres som branchens nr. 1 i kvalitet

Fredericia 24. juni 2016 – KIA motors er blevet førende i branchen indenfor design, kvalitet og teknologi, og mærket har i dag opnået et nyt historisk højdepunkt, da J.D. Power kårede KIA som det højest scorende mærke ud af i alt 33 mærker i USA i 2016-udgaven af Initial Quality Study (IQS). Det er første gang i 27 år, at et ikke-premiummærke har indtaget førstepladsen, og KIAs vej mod topplaceringen blev banet af fremragende præstationer fra Sportage og Soul, mens Rio, Forte og Sorento alle endte blandt de tre bedste i deres respektive segmenter.

Udnævnelsen af KIA som bedste kvalitetsbrand i den amerikanske analyse kommer bare få uger efter, at mærkets europæiske bestseller; Sportage har gennemgået det tyske magasin Auto Motor und Sports omfattende 2-års test af driftssikkerheden uden en eneste fejl.

”Placeringen som hele branchens nr. 1 for sin kvalitet er et resultat af KIAs fokus på håndværk og kontinuerlig forbedring gennem et årti, og det afspejler vores kunders tilbagemeldinger, hvilket er den ultimative anerkendelse”, udtalte Michael Sprague, som er chief operating officer og EVP hos KIA Motors America. ”Som branchens bedste er der ingen tvivl om, at KIA er en bilproducent i verdensklasse”.

I takt med at KIAs salg i USA er steget støt de seneste 4 år og nu overstiger 600.000 biler om året, er mærkets præstationer i J.D. Powers Initial Quality Study også blevet forbedret. I 2013 opnåede KIA første gang en samlet placering i top 10, og sidste år sluttede KIA på en flot andenplads.

I den årlige J.D.Power IQS, som er blevet gennemført i 30 år, analyseres besvarelser fra bilejere i 26 segmenter. IQS afgøres af bilejere, der evaluerer deres køreoplevelse, motorens og gearkassens præstationer samt en lang række kvalitetsrelaterede problemer i løbet af de første 90 dages ejerskab.

Emner

Kategorier


KIA Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 30 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. KIAs dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har KIA kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig en af de højeste restværdier i markedet.

KIA Import Danmark AS kan i år fejre 20 års jubilæum i Danmark med en flot salgsrekord i baggagen på 11.180 solgte enheder for 2015. Det flotte salgsresultat er med til at forankre vores position i markedet, og bekræfter at vi har kundernes tillid. 2016 byder på flere nye modeller, ny og spændende teknologi samt endnu en ny fabrik, så vi glæder os over et stadigt stigende vækstpotentiale for KIA i Danmark.

Kontakt

Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR Koordinator 30912544
Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Director / CEO +45 3061 1161

Kia Import Danmark

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har Kia kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

Kia Import Danmark AS
Baronessens Kvarter 5
7000 Fredericia
Danmark