Gå til indhold
Ny Rio GT-line med sporty features og GT-inspirerede designdetaljer fra 199.999,-
Ny Rio GT-line med sporty features og GT-inspirerede designdetaljer fra 199.999,-

Pressemeddelelse -

KIA præsenterer de første billeder af Rio GT-line

Fredericia den 24. januar 2018 – KIA præsenterer nu de første billeder af den nye Rio GT-Line forud for den officielle premiere på 2018-udgaven af biludstillingen i Geneve. Rio er den seneste model, der bliver tilgængelig med GT-Line specifikationer. Det sker efter den nylige lancering af Sportage, Picanto og Sorento i udstyrsvarianten GT-line.

Den nye Rio GT-Line vil gøre KIAs globale bestseller i B-segmentet endnu mere attraktiv med en dynamisk turbomotor og medrivende køreegenskaber samt et sportsligt nyt look både indvendigt og udvendigt med inspiration fra KIAs ”GT”-modeller som fx cee’d GT og Optima GT.

Rio GT-Line er udstyret med KIAs 1,0-liters T-Gdi motor – en dynamisk motor, som giver god acceleration og bidrager til bilens øjeblikkelige respons takket være dens lave vægt.

Michael Cole, som er Chief Operating Officer hos KIA Motors Europe, udtalte følgende: “Rio er en af KIAs mest solgte biler på verdensplan, og vi har allerede solgt over 54.000 eksemplarer af den nye model i Europa, efter at bilen kom til salg i første kvartal af 2017. De nye GT-Line designdetaljer samt udstyr gør bilen endnu mere attraktiv og vil bidrage til at øge salget af Rio fra 2018 og frem takket være modellens komfort- og sikkerhedsfeatures, fremragende alsidighed og en selvsikker sportslig styling.”

Den nye Rio GT-Line kommer til salg i Danmark til april.

Nye GT-designdetaljer

Udvendigt har den sportslige 5-dørs Rio fået flotte nye designmæssige features som fx en ”tiger nose”-kølergrill i sort højglans og krom, unikke 17” GT-Line alufælge og "ice-cube"-LED-tågeforlygter med inspiration fra lygterne på cee'd GT og pro_cee’d GT. Eksteriøret fuldendes af dobbelte afgangsrør, LED-kørelys, rudelister i krom samt tagspoiler og panellister i sort højglans.

Bilen kan fås i seks forskellige lakfarver, der understreger dens sportslige karakter: Aurora Black, Platinum Graphite, Signal Red, Clear White, Silky Silver og Most Yellow.

I kabinen smelter Rios moderne design sammen med skulpturelle former, ergonomi og en række unikke GT-Line detaljer, og tilsammen skaber det en kabine, der matcher det atletiske eksteriør. Sæderne er beklædt med kunstlæder og stof med grå kontrastsyninger, og førerne kan nyde et nyt D-formet læderrat. Dørkontakterne og gearstangen er omgivet af nye dekor-elementer i metallak, og instrumentpanelet komplementerer disse med et nyt kulfiberlook.

Effektiv 1,0-liters T-Gdi motor med lave emissioner og omgående respons

I Rio GT-Line yder den lette, kompakte og livlige 3-cylindrede 1,0-liters T-Gdi motor 120 hk ved 6.000 omdr./min., og drejningsmomentet på 172 Nm er til rådighed fra 1.500-4.000 omdr./min. Det giver maksimal fleksibilitet under alle kørselsforhold. Den relativt lave vægt over forakslen sikrer, at Rio stadig er underholdende at køre, og den minimale inerti er ensbetydende med dynamiske og medrivende køreegenskaber. Rio GT-Line kører op til 21,3 km/l (NEDC, ved blandet kørsel), og CO2-emissionerne udgør 107 g/km. Motoren er kombineret med en 6-trins manuel gearkasse.

Fra 3. kvartal 2018 vil Rio GT-Line også kunne fås med en 1,2-liters og en 1,4-liters MPI-benzinmotor uden turbo og KIAs 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse.

Teknologi, sikkerhed og alsidighed

Rio GT-Line er tilgængelig med mange af de features, som de nuværende Rio-ejere kender. Det gælder blandt andet alu-pedaler og bi-projektionsforlygter, der oplyser svinget forude, når føreren drejer rattet.

Det store ”flydende” 7,0” HMI med touch screen omfatter navigationssystem, Apple CarPlay™ og Android Auto™, der giver komplet integrering af smartphones. Bakkamera, ratvarme og sædevarme fås også.

Den nye Rio er den sikreste B-segment bil, KIA nogensinde har produceret. Bilen har et karrosseri i avanceret højstyrkestål, og den er udstyret med seks airbags som standard (frontairbags, sideairbags foran, og gardinairbags). Rio opnår 5 stjerner i Euro NCAP-kollisionstesten, når bilen er udstyret med ADAS-teknologi (Standard i det danske modelprogram), og den byder så på frontassistent til undgåelse af kollisioner (FCA) med registrering af fodgængere. FCA-systemet i Rio bruger et langtrækkende radarsystem til at registrere en potentiel kollision med andre køretøjer eller fodgængere og bremser om nødvendigt bilen til stilstand*. FCA er kombineret med vognbaneadvarsel (LDW), som advarer føreren, hvis bilen begynder at forlade den valgte vognbane, uden at blinklyset er blevet tændt. Vognbaneassistent (LKA) vil også være tilgængeligt for kunderne fra 3. kvartal 2018.

Rio GT-Line er også tilgængelig med KIAs nye træthedsregistreringssystem (DAW), som hjælper med til at forhindre førere i at køre, når de er trætte eller distraherede. Systemet overvåger en række input fra bilen og føreren, og hvis det registrerer, at førerens koncentration er blevet reduceret, afgiver det en advarselslyd, og en advarsel vises i instrumentenheden.

Rio har en af klassens mest rummelige kabiner og en fleksibel bagagerumsbund, så ejerne kan ændre højden i bagagerummet og placere genstande under bunden, så de ikke ruller rundt, og så de ikke kan ses udefra. Bagagerumskapaciteten er på 325 l (VDA), så bagagerummet er både rummeligt og praktisk.

KIA Rio GT-Line lanceres i Danmark til april.

Rio GT-line starter fra kr. 199.999,- for 1,0 T-GDI med 100 hk. 1,0 T-GDI med 120 hk koster kr. 209.999,- (se hele modelprogrammet her). Rio er omfattet af KIAs kvalitetsløfte og vil blive solgt med koncernens unikke garanti på 7 år/150.000 km som standard (ubegrænset de første 3 år).

Noter til redaktøren

* Frontassistenten til undgåelse af kollisioner (FCA) er et assistentsystem og fritager ikke føreren fra hans eller hendes ansvar for sikker betjening af bilen. Føreren skal stadig tilpasse sin kørestil til vedkommendes personlige køreevner, lovgivningen og de generelle vej- og trafikforhold. FCA er ikke konstrueret til selv at køre bilen.

Emner

Kategorier


KIA Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 30 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. KIAs dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har KIA kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

KIA Import Danmark AS havde et travlt og spændende 2017 med intet mindre end 7 ny-bils lanceringer. 2018 byder måske på knap så mange store nyheder, men dog usædvanlig mange spændende opdateringer. Den største nyhed bliver introduktionen af den helt nye Ceed i starten af 2. halvår. Og med en særdeles stor efterspørgsel på plug-in-hybrid modeller, står KIA stærkt med to skarpe PHEV modeller i hhv. Niro PHEV og Optima PHEV. Selvom KIA debuterede på markedet for plug-in-modeller sidste år, lykkedes det med et flot salgstal på 205 plug-in-modeller at gå ud af 2017, som det bedst sælgende plug-in-hybrid mærke på personbiler.

Kontakt

Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR Koordinator 30912544
Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Director / CEO +45 3061 1161
For alle øvrige henvendelser

For alle øvrige henvendelser

Pressekontakt

Kia Import Danmark

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har Kia kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

Kia Import Danmark AS

Baronessens Kvarter 5
7000 Fredericia
Danmark