Pressemeddelelse -
KIA Proceed koncept afsløres forud for debuten i Frankfurt
Fredericia, den 7. September 2017 – KIA Motors har afsløret nye billeder af Proceed konceptet. KIAs nye konceptbil har verdenspremiere på den internationale bilmesse i Frankfurt den 12. september.
Konceptbilen, som er designet på KIAs europæiske designcenter i Frankfurt, kun 500 meter fra, hvor den bliver afsløret, antyder hvordan næste generation af cee'd kunne se ud.
Konceptbilen er af en helt ny karrosseritype for KIA. Den forlængede hothatch bibeholder den nuværende pro_cee’ds atletiske look, mens den har fået et imponerende visuelt blikfang kombineret med et strejf af alsidighed. Bilen er nydesignet og nytænkt til en ny generation af bilkøbere, og den udgør en dristig vision for et potentielt medlem af næste generations cee’d-familie.
Gregory Guillaume, som er europæisk chefdesigner hos KIA Motors, udtalte følgende: “Mange europæiske kunder vil gerne have alternativer til den 3-dørs hothatch, og derfor begyndte vi at overveje en anderledes model til cee’d-familien. Konceptbilen Proceed er vores vision om, hvordan den sprudlende pro_cee’d kan videreføres og revitaliseres til en ny generation af præstationsorienterede bilkøbere”.
Den forlængede hothatch har en lav taglinie, muskuløse former og et kompakt design. Konceptbilen har et unikt ”sharkblade” design som forstærkning af karrosseriet i stedet for B-stolper, og tværgående vanger fremhæver Proceed konceptbilens hoftelinje og gør bilens bagende muskuløs. Den kører på 6-egede 20” aluminiumsfælge.
Hvor kørelyset i dag er blevet et nøgleelement i en bils identitet, bruger Proceed-konceptet lyset på andre måder. Konceptet er designet med en lyslinie – så konturen af bilens kabine lyser op og hilser føreren velkommen, når han/hun nærmer sig bilen. Dette tjener som en kraftfuld natlig visuel identifikator for Proceed konceptet, og fremhæver dens fastback-design.
Nok er bilens positur og proportioner nye, men Proceed konceptet har alligevel mange af KIAs kendte designdetaljer. Den ikoniske 'tigernose'-kølergrill, den skulpturelle motorhjelm inspireret af Stinger, den krenelerede forrude og panoramasoltag i tagets fulde længde. Hvert element udpeger Proceed konceptet som en virkelig moderne KIA.
Konceptbilen er lakeret i den unikke farve ”Lava Red”, som består af adskillige håndlakerede lag i farverne sort, sølv med kromeffekt og rødtonet lak.
KIA afslører Proceed konceptet den 12. september på KIA standen i hal 9 på Frankfurt messen.
Emner
KIA Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 30 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. KIAs dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har KIA kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.
KIA Import Danmark AS kunne sidste år fejre 20 års jubilæum i Danmark med endnu et flot salgsresultat på over 11.000 enheder, som er med til at forankre KIAs position i markedet, og bekræfter at KIA har kundernes tillid. 2017 byder på rigtig mange nye modeller - blandt andet helt ny Rio og helt ny Picanto, som står for en stor del af KIAs salg i Danmark. Og ikke mindst high performance modellen; Stinger, som repræsenterer et endnu uudforsket territorium for KIA, skal revolutionere den måde, folk opfatter brand'et og føre KIA ind i en ny tidsalder.