Gå til indhold
Det nye fuldt elektriske flagskib fra Kia, EV9, som netop nu lanceres verden over, bliver anerkendt med hele to priser for hhv. 'Bedste Premium SUV' og 'Bedste SUV Interior
Det nye fuldt elektriske flagskib fra Kia, EV9, som netop nu lanceres verden over, bliver anerkendt med hele to priser for hhv. 'Bedste Premium SUV' og 'Bedste SUV Interior

Pressemeddelelse -

Kia tager 8 sejre ved Newsweek Autos Awards 2023

Fredericia, den 9. november 2023 – Kias præstation med i alt 8 priser ved Newsweek Autos Awards 2023, bygger videre på mærkets kontinuerlige succes ved den årlige prisuddeling.

"Vi er beærede over at modtage alle disse priser, som afspejler vores forpligtelse til ekspertise," sagde Yong Wha Kim, præsident og Chief Technology Officer hos Kia. "Vi er dedikerede til at drive overgangen til den nye æra af elektrificering, og kernen i denne ambition er den kontinuerlige levering af banebrydende, kundecentrerede fremtidssikrede mobilitetsløsninger, der tilbyder avancerede teknologier og uovertruffen appel på tværs af segmenter."

Kia blev anerkendt som vinder i flere kategorier – og opnåede i alt otte hædersbevisninger. Først og fremmest modtog mærket prisen som 'mest innovative bilmærke', et vidnesbyrd om mærkets fremsynede tilgang. Dernæst fik Kia også prisen for 'bedste SUV-sortiment'. Herudover understreger de individuelle priser for de enkelte modeller Kias stærke position yderligere. Kia Carnival blev for tredje år i træk kåret som 'bedste minivan'. Kia Seltos fik titlerne som 'Bedste lille SUV' og 'Mest forbedrede bilmodel', mens Kia Sportage blev kåret som 'Bedste SUV med to sæderækker' efter modellens 'Editor's Pick'-sejr i 2022. Den længe ventede Kia EV9, som netop nu lanceres globalt, blev anerkendt med priserne 'Bedste Premium SUV' og 'Bedste SUV Interior'.

Nu på sit tredje år fortsætter Newsweek Autos Awards med at fremhæve branchens enestående bilmodeller og mærker og anerkende mærkernes line-up baseret på Newsweek-redaktørernes konklusioner om produkt og pris. Bilernes interiør er vurderet i forhold til alle modeller i kategorien, med erfaringsmæssige tests, der dækker komfort, stil, materialekvalitet, layout, problemfri brugerflade og anvendelighed, unikke funktioner, overordnet visuel appel og lyddæmpende indsats.

Individuelle udmærkelser til bilmodeller er baseret på, hvordan hver model sammenligner sig med konkurrenterne med hensyn til fysiske funktioner og den samlede produktvurdering, hvilket tegner sig for 60 procent af bedømmelsen. De resterende 40 procent af scoren tilskrives køreindtryk. Berettigelse til premium- og luksusmodeller bestemmes af prispunkt og position på markedet, hvilket sikrer, at bilen opfylder de rette kriterier.

Emner

Kategorier


Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som bakkes op af mærkets unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – fri km i de første 3 år).

Kias tidlige skridt i forhold til at popularisere elbiler, placerer mærket i spidsen for elektrificeringen af den danske bilpark. Mærket har et bredt modelprogram af elektrificerede bilmodeller, hvilket naturligt medvirker til, at Kia er et af de bedst sælgende elbil-mærker.

Kontakt

Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR Koordinator 30912544
Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Director / CEO +45 3061 1161
For alle øvrige henvendelser

For alle øvrige henvendelser

Pressekontakt

Kia Import Danmark

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har Kia kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

Kia Import Danmark AS
Baronessens Kvarter 5
7000 Fredericia
Danmark