Gå til indhold
PV5 Cargo holder parkeret i en indkørsel
PV5 Cargo Economy Range tilbyder en venderadius på 5,5 meter, et varerum på 4,4 m³, en læssehøjde på 419 mm og en indstigningshøjde på 399 mm – alt sammen med fokus på effektivitet i hverdagen

Pressemeddelelse -

Kia udvider PV5 Cargo-programmet med nyt Economy Range batteri på 43,3 kWh

Fredericia, den 24. marts 2026 Kia udvider nu sin PBV-portefølje (Platform Beyond Vehicle) med introduktionen af en ny variant af PV5: PV5 Cargo (L2H1) Economy Range med et batteri på 43,3 kWh. Produktionen af den nye variant forventes at begynde den 1. april på Kias EVO-fabrik i Sydkorea.

Den nye variant henvender sig til kunder, der søger en elektrisk løsning i den rette størrelse, hvor anskaffelsespris og driftsøkonomi er i balance. Det gælder blandt andet aktører inden for bydistribution, der prioriterer totalomkostninger (TCO) og praktisk anvendelighed frem for maksimal rækkevidde – samtidig med at hurtig opladning fra 10-80 procent kan klares på 30 minutter.

Det nye 43,3 kWh batteri giver en elektrisk rækkevidde (AER) på op til 246 km. Elmotoren yder 151 hk og sikrer acceleration fra 0-100 km/t på 13,1 sekunder. Desuden får den nye batterivariant klassens bedste venderadius på 5,5 meter.

Disse specifikationer understøtter effektiv drift i daglige kørselsmønstre i blandet bytrafik. For hver ekstra 100 kg nyttelast reduceres rækkevidden med kun 1,51 %.

PV5 Cargo Economy Range har en nyttelast på over 700 kg.

“Med introduktionen af et 43,3 kWh batteri gør vi PV5-serien mere tilgængelig,” siger Erhan Eren, PBV Director hos Kia Europe.
“Langt de fleste byflåder opererer inden for faste kørselsmønstre. Ved at tilpasse batterikapaciteten til disse reelle behov kan vi optimere omkostningerne uden at gå på kompromis med fleksibilitet, sikkerhed og opkoblingsmuligheder.”

Udviklet til at løse opgaven

PV5 er udviklet fra bunden som Kias første dedikerede elektriske varebil (eLCV) og placerer sig mellem C- og D-segmentet. Den modulære “building block”-arkitektur, baseret på Kias PBV-platform E-GMP.S (Electric-Global Modular Platform for Service), understøtter både Cargo-, Passenger- (fem sæder) og Chassis Cab-varianter samt specialopbygninger til forskellige erhvervsbehov.

PV5 Cargo viderefører platformens praktiske styrker. En venderadius på 5,5 meter gør den særligt manøvredygtig i trange bymiljøer. Samtidig tilbyder den et varerum på 4,4 m³, en læssehøjde på 419 mm og en indstigningshøjde på 399 mm – alt sammen med fokus på effektivitet i hverdagen.

Modellen kommer til at understøtte avanceret flådestyring og datadrevet optimering. PV5 er udstyret med Kia PLEOS Fleet, et dedikeret Fleet Management System, samt Push Data API og Android Automotive OS.

Systemer til prædiktiv vedligeholdelse og modulære reparationsløsninger reducerer nedetid og sænker de samlede ejeromkostninger. Operatører kan planlægge service og minimere driftsforstyrrelser via det digitale økosystem.

Stigende anerkendelse

PV5 Cargo har allerede opnået en række markante resultater, der understreger modellens styrker inden for sikkerhed, fleksibilitet og kundeværdi.

Senest opnåede modellen topkarakter med fem stjerner i Euro NCAP’s sikkerhedstest for varebiler i 2025. Derudover blev den kåret som International Van of the Year 2026 på erhvervskøretøjsmessen SOLUTRANS i Lyon.

Med en distance på 693,38 km på én opladning har PV5 Long Range desuden sat en ny Guinness World Record og markeret sig som benchmark for effektivitet og rækkevidde i eLCV-segmentet – samtidig med at det demonstrerer potentialet i E-GMP.S-platformen.

PV5 Cargo med 43,3 kWh Economy Range batteri kommer til Danmark i Q4.

Emner

Kategorier


Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (group.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som bakkes op af mærkets unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – fri km i de første 3 år).

Kias tidlige skridt i forhold til at popularisere elbiler, placerer mærket i spidsen for elektrificeringen af den danske bilpark. Mærket har et bredt modelprogram af elektrificerede bilmodeller, hvilket naturligt medvirker til, at Kia er et af de bedst sælgende elbil-mærker.

Kontakt