Pressemeddelelse -
KIA viser den første skitse af den helt nye ProCeed
Forud for afsløringen på Paris Motor Show den 2. oktober, viser KIA i dag den første skitse af den helt nye KIA ProCeed, som kombinerer et fantastisk design med en tourers rummelighed i en femdørs shooting brake.
Den nye ProCeed følger de designlinier, som allerede blev præsenteret i 2017 med KIAs Proceed koncept, og vil tilbyde føreren en enestående kombination af design og alsidighed. Designet er udviklet og konstrueret udelukkende til Europa, og repræsenterer et unikt forslag til en mid-size familiebil.
Den nye KIA ProCeed bliver afsløret ved en officiel begivenhed i Barcelona den 13. september og får sin offentlige debut på Paris Motor Show den 2. oktober 2018.
Emner
KIA Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 30 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. KIAs dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har KIA kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.
KIA Import Danmark AS havde et travlt og spændende 2017 med intet mindre end 7 ny-bils lanceringer. 2018 byder måske på knap så mange store nyheder, men dog usædvanlig mange spændende opdateringer. Den største nyhed bliver introduktionen af den helt nye Ceed i starten af 2. halvår. Og med en særdeles stor efterspørgsel på plug-in-hybrid modeller, står KIA stærkt med to skarpe PHEV modeller i hhv. Niro PHEV og Optima PHEV. Selvom KIA debuterede på markedet for plug-in-modeller sidste år, lykkedes det med et flot salgstal på 205 plug-in-modeller at gå ud af 2017, som det bedst sælgende plug-in-hybrid mærke på personbiler.