Pressemeddelelse -
KIA XCeed – en urban crossover, som kombinerer de praktiske SUV-egenskaber med køreegenskaber og udseende som en sporty hatchback
26. juni 2019 – KIA XCeed er en ny urban crossover utility vehicle (CUV) fra KIA, som kombinerer de praktiske egenskaber fra en SUV med det sporty udseende og de medrivende køreegenskaber fra en hatchback.
Den nye CUV er et sporty alternativ til de traditionelle SUV’er, men den byder samtidig på et sammenligneligt niveau af plads til både passagerer og bagage. KIA XCeed engagerer førerne med sine sporty køreegenskaber og giver en komfortabel og tryg køreoplevelse med bedre overblik over vejen i forhold til en almindelig hatchback.
De avancerede sikkerheds-, opkoblings- og infotainmentfeatures i XCeed gør den til en af de mest hightech biler i CUV-klassen. Med et udvalg af turbomotorer med højt omdrejningstal er den også en af de mest effektive.
Emilio Herrera, som er Chief Operating Officer hos KIA Motors Europe, udtaler følgende: “KIA XCeed imødekommer den stigende efterspørgsel efter mere emotionelle og dynamiske biler i forhold til en SUV’er – både hvad angår udseende og køreegenskaber. Men kunderne vil ikke gå glip af de praktiske egenskaber, som de får i en større bil. Vores nye CUV opfylder de behov med et markant og moderne design til et rummeligt og fleksibelt karrosseri. KIA XCeed kombinerer styrkerne fra en hatchback og en SUV – og byder dermed de europæiske kunder på noget friskt og anderledes.”
Herrera tilføjer: “Den nyeste tilføjelse til KIAs modelprogram fører Ceed-modelfamilien i en helt ny og dristig retning og viser omfanget af KIAs visioner og ambitioner i segmentet for kompakte familiebiler. C-segmentet er allerede det andenstørste segment på det europæiske bilmarked, og takket være en bredere palette af karosserivarianter, vil det få endnu større betydning i de kommende år, hvor den udvidede Ceed-modelrække nu giver køberne et større udvalg i klassen end nogen anden bilproducent.
Den urbane crossover KIA XCeed vil blive produceret på mærkets europæiske fabrik i Zilina i Slovakiet sammen med Ceed 5-dørs hatchback, Ceed Stationcar og ProCeed 5-dørs shooting brake. Det nyeste medlem af Ceed-modelfamilien kommer til salg i Europa i 3. kvartal af 2019, og den vil som standard blive solgt med KIAs brancheførende garanti på 7 år/150.000 km.
Et sporty, urbant alternativ til den traditionelle SUV
Med et flot, udtryksfuldt og moderne design – er den nye KIA XCeed et sporty alternativ til traditionelle SUV’er. KIA XCeed er skabt af mærkets europæiske designcenter i Frankfurt, og udviklingen er foretaget under ledelse af Gregory Guillaume, som er Vice President of Design hos KIA Motors Europe.
Den nye KIA XCeed er mere emotionel og dynamisk i form og udstråling end sine højere rivaler, og den har noget andet at byde på end de øvrige modeller i Ceed-modelrækken. Fordørene er de eneste karrosseridele, der deles med den 5-dørs hatchback.
Set fra siden flyder bilens relativt lange motorhjelm sammen med A-stolperne, der udspringer bag forhjulene, så bilen får en sporty, tilbagelænet silhuet. Mens akselafstanden er den samme som på de øvrige Ceed modeller (2.650 mm), er overhænget foran og i bag på KIA XCeed hhv. 25 mm længere foran (til 905 mm) og 60 mm længere bagpå (til 840 mm)
En stejlt skrånende fastback-bagklap og en bagkant, som er 60 mm højere end på en Ceed 5-dørs hatchback, styrker CUV’ens dynamiske coupé-lignende fremtoning med den tilbagetrukne kabine. KIA XCeed er udstyret med enten 16” eller 18” aluminiumsfælge med 205/60 R16- eller 235/45 R18-dæk med særdeles godt vejgreb.
Bilens front og bagende adskiller sig også fra den konventionelle Ceed-modelfamilie og gør dermed KIA XCeed til noget særligt. Med et karrosseri med en bredde på 1.826 mm (26 mm bredere end Ceed 5-dørs) har CUV’en en mere selvsikker fremtoning med en mere dominerende kølergrill og større luftindtag nederst. Forlygterne er nydesignede, så Ceeds ”ice cube”-LED-lyssignatur er placeret i en mere vinklet form, hvor de smalle blinklygter er placeret øverst og flyder tilbage over hjulkasserne.
Bagpå leverer de nye baglygter en slank og særdeles teknisk LED-lyssignatur, som fra nogle vinkler ser ud til at skyde fremad og ind i bilens skuldre. De kraftfulde linjer, der løber horisontalt langs bagklappen og den bageste kofanger, giver bilen et bredere og mere robust look.
Bilens hævede kørehøjde og karrosseri giver også det samme robuste udtryk, som tiltrækker kunderne til de øvrige SUV’er i KIAs modelprogram. KIA XCeed har en frihøjde på 174 mm med 16” fælge og 184 mm med 18” fælge – det er op til 42 mm mere end Ceed 5-dørs hatchback. Hjulkasser, sideskørter og sølvfarvede tagrælinger giver bilen et mere råt, SUV-agtigt look, og den effekt forstærkes af det metallakerede panel i den bageste kofanger.
Den nye model vil kunne fås i 12 forskellige lakfarver inklusive den dynamiske nye farve Quantum Yellow, som fås eksklusivt til XCeed.
Indvendigt viderefører KIA XCeed den moderne kabineindretning fra de øvrige Ceed-modeller med en skulpturel midterkonsol, som er vinklet en smule mod føreren. Med sin lavere hoftelinje end de højere SUV-modeller og den hævede frihøjde i forhold til de konventionelle hatchbacks giver KIA XCeed førerne en mere sporty køreposition med bedre udsyn over vejen.
Et infotainmentsystem med ”flydende” touchscreen pryder instrumentpanelet, mens den nederste del af instrumentpanelet er udstyret med en række touch funktioner, drejekontakter og kontakter til betjening af audiosystemets volumen, varme og ventilation. Disse betjeningselementer er særdeles ergonomiske og designet, så føreren kan foretage hurtige ændringer af kabinemiljøet uden at fjerne øjnene fra vejen i længere tid end højest nødvendigt.
Interiøret har en gennemgående finish i bløde materialer og dekor i satinkrom på instrumentpanelet, hvilket understreger det førsteklasses indtryk. Kunderne kan vælge mellem forskellige typer indtræk i stof, kunstlæder eller ægte læder.
Som noget unikt for KIA XCeed fås en ny gul interiørpakke. Pakken indeholder sort indtræk med livlige gule syninger på sæder og døre, gule kantbånd på sæderne og en kombination af sort højglans og gul metallak rundt om i kabinen.
En fuldendt pakke
KIA XCeed er designet med en kabine og et bagagerum på SUV-niveau, men med et mere sporty karrosseri og en mere kompakt fremtoning. KIA XCeed er positioneret lige mellem Ceed 5-dørs hatchback og KIA Sportage, men bilen formår alligevel at byde på en kabine- og bagagerumsplads, der kan sammenlignes med pladsen i nogle af Europas bedst sælgende SUV'er.
Emilio Herrera, som er Chief Operating Officer hos KIA Motors Europe, udtaler følgende: “Den nye KIA XCeeds sporty design og karakter gør den mere attraktiv end mange SUV’er. Alligevel går den ikke på kompromis med alsidigheden. Den intelligente tanke bag modellen giver en imponerende kabine- og bagagerumsplads.
Med en længde på 4.395 mm er KIA XCeed 85 mm længere end Ceed 5-dørs hatchback og 90 mm mere kompakt end Sportage. Bilens højde på 1.490 mm betyder også, at den er 43 mm højere end Ceed og 155 mm lavere end Sportage, hvilket giver et lavere tyngdepunkt i forhold til den højere søstermodel og en højere køreposition i forhold til den konventionelle Ceed.
KIA XCeed er baseret på Ceed, som er en af de mest rummelige biler i den kompakte klasse, og den byder på generøs plads i kabinen både ved for- og bagsæderne. Hoftepunktet for sæderne er hævet med op til 42 mm i forhold til sæderne i Ceed, så det er nemmere at komme ind og ud. Samtidig giver det halvmåneformede rudeparti og fastback-taglinjen et lysere og mere luftigt interiør og større lofthøjde end i de øvrige biler i den kompakte crossover-klasse.
Bilens længere overhæng i bag giver et længere bagagerum, og KIA XCeed har en bagagerumskapacitet på 426 l (VDA), hvilket er 31 l mere end i Ceed og kun en smule mindre end den bedst sælgende kompakte SUV i Europa. Når bagsæderne klappes frem, vokser bagagerumskapaciteten til 1.378 l. Fleksibiliteten er også sikret med 40:20:40-splitbagsædet, elektrisk bagklap og fleksibel bagagerumsbund, som kan flyttes op og ned alt efter behov.
Sikkerhed, opkobling og infotainment – en af de mest hightech biler i klassen
KIA XCeeds avancerede sikkerheds-, opkoblings- og infotainmentteknologier gør bilen til en af de biler i klassen, som er bedst udstyret med hightech-features. Disse features er udviklet til at gøre kørslen mere sikker og mindre stressende, og de skal gøre betjeningen så nem som muligt.
KIA XCeed er blandt de første biler i Europa med mærkets innovative UVO Connect-telematiksystem, som bringer kørslen ind i den digitale tidsalder. UVO Connect forbinder føreren med verden omkring dem og leverer uvurderlige informationer via bilens touchscreen og på førerens smartphone. Systemet omfatter KIA Live-tjenester og en 10,25” TFT LCD-widescreen (ekstraudstyr), og det bruger et internt eSIM-kort til at hente og opdatere livedata under kørslen. Det gælder blandt andet trafikinformationer i realtid, vejrudsigter, POI’er og detaljer om potentielle parkeringspladser (inklusive pris, placering og tilgængelig). Det andet element af UVO Connect – data om bilen og dennes køreture giver føreren mulighed for at sende ruter til sin bil før en køretur, ligesom de altid kan se, hvor bilen befinder sig.
Navigationssystemet med 10,25” touchscreen (ekstraudstyr) omfatter som standard Bluetooth med mulighed for flere tilslutninger, så personerne i bilen kan tilslutte to mobile enheder på samme tid, og Apple CarPlay og Android Auto. Med den avancerede funktion med opdelt skærmbillede kan brugerne betjene eller overvåge forskellige features på samme tid, og skærmen kan tilpasses individuelt til op til tre applikationer på samme tid samt en række tilgængelige widgets. Det giver føreren mulighed for at have en enkelt displayvisning (f.eks. navigation) eller kombinere forskellige elementer på skærmen på samme tid. Det betyder, at føreren kan følge navigationsanvisningerne, mens passagererne vælger deres yndlingssange eller kigger på vejrudsigten. Afhængigt af modelprogram fås bilen også med en 8,0” touchskærm m. audiosystem, der giver adgang til Android Auto, Apple CarPlay og infotainmentfunktioner.
Komfortudstyr der yderligere øger køreglæden, omfatter et JBL Premium-audiosystem med Clari-Fi-teknologi, 2-zoners klimaanlæg, varme i sidespejle, varme i rat, varme i forrude, varme og ventilation i forsæder og varme i bagsæder.
KIA XCeed vil også kunne fås med mærkets første komplet digitale 12,3” Supervision-instrumentenhed, der leverer informationer så tydeligt som muligt. Med et højtopløsligt display (1920x720 pixels) erstatter den digitale instrumentenhed de konventionelle instrumenter med speedometer og omdrejningstæller, der på nuværende tidspunkt er monteret i KIAs øvrige modeller. Det enkle og elegante display viser blandt andet knivskarpe digitale instrumenter med speedometer og omdrejningstæller. Et multifunktionsdisplay mellem instrumenterne viser navigationsanvisninger, audioinformationer, telefonopkald, kontaktpersoner og detaljerede køredata. Desuden vises advarsler fra bilens diagnosesystem og pop-op meddelelser om bilens forskellige aktive sikkerheds- og førerassistentsystemer. Den nye 12,3" Supervision-instrumentenhed fås som ekstraudstyr til den nye KIA XCeed afhængigt af land og bilens specifikationer. Den erstatter de fysiske instrumenter og det 3,8” mono-LCD-display eller det 4,2” TFT LCD-display, der ellers er standard i de forskellige modelversioner.
KIA XCeed giver adgang til en lang række aktive førerassistent- og sikkerhedsteknologier. De omfatter intelligent fartpilot med Stop & Go, advarsel om biler i den blinde vinkel, fartpilot assistent til undgåelse af kollisioner inkl. registrering af biler og fodgængere, intelligent hastighedsadvarsel, intelligent parkeringsassistent, vognbaneassistent og fjernlysassistent. Træthedsregistreringen i KIA XCeed opfordrer føreren til at holde en pause, hvis systemet registrerer tegn på træthed. Desuden fås også Lane Following Assist (LFA) – KIAs ”Level Two” selvkørende system, som styrer acceleration, opbremsning og styretøj. LFA kan registrere biler og vognbanemarkeringer for at holde bilen i den rigtige vognbane og holde en sikker afstand til forankørende køretøjer.
Som alle KIA biler, der sælges i Europa, er CUV’en udstyret med Vehicle Stability Management. Dette er med til at forbedre bilens stabilitet under opbremsninger og i sving, fordi systemet regulerer bilens elektroniske stabilitetskontrol, hvis det registrerer reduceret vejgreb.
Engagerer førerne med sporty køreegenskaber og en komfortabel og tryg køreoplevelse
Mærkets europæiske ingeniørteams fik til opgave at optimere undervognen og styretøjet på den nye KIA XCeed, så bilen opleves moden og medrivende at køre i under alle kørselsforhold. I overensstemmelse med de strenge udviklingskrav har den nye bil kørt på flere forskellige vejbelægninger end nogen anden KIA, der tidligere er udviklet i Europa.
Prototyper er blevet testet og godkendt under alle vejrforhold, gennem alpine bjergpas, på højhastighedsmotorveje, i centrum af travle storbyer og på smalle landeveje. Med testkørsler i Tyskland, Spanien, Sverige og Storbritannien samt en række andre lande har den nye Ceed crossover ægte europæiske køreegenskaber.
KIA XCeed vil give føreren en unik køreoplevelse og enestående køreegenskaber med sin egen specifikke undervognsopsætning og komponenter, der ikke findes på andre Ceed-modeller. På trods af den hævede kørehøjde bliver XCeed mere medrivende at køre end en typisk familie-SUV takket være den skræddersyede undervogn, de mere kompakte ydre mål, det lavere tyngdepunkt og den reducerede vægt.
Som noget unikt i Ceed-modelrækken er alle KIA XCeed-versioner som standard udstyret med hydrauliske returstop på forakslen. Gummistoppet flyder i hydraulikvæske i støddæmperne og giver en særdeles komfortabel kørsel på dårlig vejbelægning. Bilen er konstrueret til at absorbere selv større stød på støddæmperne på en jævn og progressiv måde, så karrosseriet ikke hopper, mens affjedringen tilpasser sig efter en hurtig kompression. De bidrager desuden til bedre respons fra styretøjet og forbedret karrosserikontrol overordnet set, mens støjen fra undervognen reduceres ved kørsel over bump.
Med undtagelse af de nye hydrauliske returstop er komponenterne i den nye models helt uafhængige hjulophæng identiske med komponenterne på Ceed hatchback, ProCeed med shooting brake-karrosseri og Ceed Stationcar. Men med op til 42 mm større frihøjde i forhold til Ceed-standardmodellerne (afhængigt af fælgstørrelse) har KIAs ingeniører gjort fjedrene foran og bagpå hhv. 7 % og 4 % blødere for at øge komforten og stabiliteten under alle kørselsforhold. Kørekomforten er også forbedret med en ny dynamisk støddæmpning til den bageste tværvange, hvilket yderligere reducerer vejstøj og strukturelle vibrationer.
Styretøjets komponenter er uforandrede i forhold til Ceed, men den elektroniske styreenhed, som regulerer servomotoren, er blevet optimeret til at give hurtigere respons på førerens styreinput. Resultatet er, at førerne kan nyde samme hurtige styrerespons og samme niveau af karrosserikrængning som i Ceed 5-dørs hatchback. Servoeffekten fra servomotoren er også blevet øget, så styretøjet generelt er blevet lettere med henblik på at reducere førerens træthed på lange køreture og ved lave hastigheder.
Med enten 16” eller 18” aluminiumsfælge og Michelin-dæk (16”) eller Continental SportContact 5-dæk (18”) giver KIA XCeed førerne vejgreb på højt niveau og medrivende og progressive køreegenskaber.
KIAs Drive Mode Select-system giver føreren mulighed for at tilpasse styretøjets modstand, speederresponsen og gearskifteresponsen i biler med dobbeltkoblingsgearkasse. Med køreindstillingerne ”Normal” og ”Sport” kan føreren vælge sportsindstillingen til at øge accelerationsresponsen og tilpasse styretøjet til ekstra modstand og mere direkte respons på førerens input. I indstillingen ”Normal” kan føreren maksimere potentialet for større brændstofeffektivitet og realisere KIA XCeeds afslappende cruising-egenskaber.
Et udvalg af turboladede motorer – plug-in variant følger
KIA XCeed drives af et udvalg af turbomotorer med højt omdrejningstal, så køberne kan vælge den motor, der passer til deres behov.
XCeed fås med tre forskellige benzinmotorer med turbo og direkte indsprøjtning (T-GDi). Den 3-cylindrede 1,0-liters T-GDi-motor yder 120 hk og et drejningsmoment på 172 Nm, mens den 4-cylindrede 1,4-liters T-GDi-motor leverer 140 hk og et drejningsmoment på 242 Nm. Og som den kraftigste motor i XCeed-modelprogrammet fås den højtydende 1,6-liters T-GDi-motor, som også ligger i Ceed GT og ProCeed GT. Med en ydelse på 204 hk og et drejningsmoment på 265 Nm over et bredt spektre af omdrejning er 1,6-liters T-GDi-motoren det perfekte match til bilens evne til at klare en lang række kørselssituationer.
KIA XCeed fås desuden med to forskellige Smartstream-motorer – de reneste dieselmotorer, mærket nogensinde har produceret, og de mest brændstofeffektive i modelrækken. 1,6-liters Smartstream-motoren tilbydes med enten 115 hk eller 136 hk.
Med undtagelse af 1,0-liters T-GDi-motoren kan alle motorer kombineres med 6-trins manuel gearkasse eller 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse. 1,0-liters-motoren er kombineret med en 6-trins manuel gearkasse. Start-stop-system er standardudstyr i alle modeller.
Som det er tilfældet for mærkets øvrige modeller, vil elektrificerede drivlinjer inklusive 48V mild hybrid- og plug-in hybrid modeller blive lanceret i KIA XCeed-modelrækken i starten af 2020.
Bygget i Europa til europæiske kunder
Produktionen af den nye KIA XCeed starter i august på KIAs fabrik i Žilina i Slovakiet, hvor den skal produceres på samme produktionslinje som KIA Ceed hatchback, Ceed Stationcar og ProCeed shooting brake-versionen. KIA XCeed er udviklet specielt til Europa, og leveringerne begynder senere i 3. kvartal 2019. Alle modeller vil som standard være dækket af koncernens unikke garanti på 7 år/150.000 km.
Emner
Kategorier
KIA Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 30 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. KIAs dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har KIA kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.
KIA Import Danmark AS leverede i 2018 en rekordomsætning. Det danske bilmarked har bevæget sig i retning af større og bedre udstyrede biler samtidig med en hastigt stigende efterspørgsel på miljøvenlige biler. KIA Danmark har formået netop at øge salget i disse vækstsegmenter, og går ud af 2018 som det bedst sælgende plug-in hybrid mærke i Danmark for andet år i træk.