Gå til indhold
PV5 WAV er udstyret med indgang fra siderne, hvilket gør det muligt for kørestolsbrugere at komme sikkert ind i bilen direkte fra fortovet
PV5 WAV er udstyret med indgang fra siderne, hvilket gør det muligt for kørestolsbrugere at komme sikkert ind i bilen direkte fra fortovet

Pressemeddelelse -

Ny handicapvenlig PV5 fra Kia skal gøre elektrisk mobilitet mere tilgængelig for alle

Fredericia, den 20. maj 2025 - I sidste uge præsenterede Kia PV5 WAV (Wheelchair Accessible Vehicle) modellen ved Financial Times’ Future of the Car Summit i London i samarbejde med det britiske Motability Operations Ltd.

Udstillingen af PV5 WAV er en del af Kias målrettede indsats for at gøre mobilitet mere inkluderende – og understreger virksomhedens ambition om at være frontløber inden for ansvarlige mobilitetsløsninger.

"PV5 WAV er mere end blot et køretøj; det er en adgangsbillet til uafhængighed og frihed for mennesker med funktionsnedsættelser,” sagde Sangdae Kim, Executive Vice President og leder af PBV-divisionen hos Kia. ”Ved at integrere banebrydende Platform Beyond Vehicle (PBV) teknologi med gennemtænkt design, baner vi vejen for en fremtid, hvor alle kan nyde godt af elektrisk mobilitet, og vores partnerskab med Motability Operations er et bevis på vores engagement i at gøre denne vision til virkelighed."

Udviklingen af PBV WAV

Kias udvikling af en konkurrencedygtig elektrisk bil med adgang for kørestolsbrugere (eWAV) går hånd i hånd med mærkets øvrige PBV-initiativer og imødekommer den stigende efterspørgsel på køretøjer til mennesker med nedsat mobilitet.

En stigende levealder og et voksende antal ældre medfører et øget behov for handicapvenlige transportløsninger. Flere transportoperatører udvider derfor deres tilbud inden for denne kategori, og i flere markeder sker der ændringer i lovgivningen. Indtil nu har denne type køretøjer ofte været ombyggede diesel- eller benzinbiler, men da forbrændingsbiler gradvist udfases, opstår der et naturligt behov for elektriske alternativer. Derfor spiller introduktionen af eldrevne handicapbiler (eWAV’er) en vigtig rolle.

Kia har en mangeårig tradition for at forbedre mobilitet for alle. Og i 2021 udvidede Kia indsatsen globalt ved at gennemføre et forsknings- og demonstrationsprojekt om universel mobilitet i Los Angeles, USA, for at tilbyde delebilstjenester til personer med særlige mobilitetsbehov.

Kia PV5 WAV – designet til at forbedre livet for handicappede brugere

Kias PV5 WAV er designet til at give frihed til bevægelse – ikke kun for kørestolsbrugere, men også for deres familier, omsorgspersoner og chauffører. Køretøjet vil give brugerne mulighed for mere bekvemme, komfortable og tilgængelige køreture, samtidig med at det giver en gnidningsfri overgang til elektrisk mobilitet.

PV5 WAV er udstyret med indgang fra siderne, hvilket gør det muligt for kørestolsbrugere at komme sikkert ind i bilen direkte fra fortovet. Derudover er bilen indrettet med et klapsæde på tredje sæderække, så pårørende eller hjælpere nemt kan assistere fra siden.

PV5 WAV med sideindgang bliver produceret på Kias avancerede EVO-fabrik i Hwaseong, Korea. Produktionsprocessen er tilrettelagt med fokus på ansvarlighed og skal samtidig gøre det nemmere og mere tilgængeligt for mennesker med handicap at få adgang til egnede køretøjer.

Modellen vil give nem adgang fra kantstenen for at øge sikkerhed og brugervenlighed. Den vil også have en hurtigt anvendelig kørestolsrampe, som er testet til 300 kg, samt et specialudviklet fastgørelsessystem til kørestole.

Ud over hardware-innovationer vil PV5 WAV også integrere nødvendige apps til personer med handicap, baseret på AAOS open software-platformen.

Partnerskab med Motability baner vejen for global handicapvenlig mobilitet

Ved Kia EV Day i februar 2025 annoncerede Kia sit samarbejde med Motability Operations, en mangeårig partner i Motability-ordningen. Motability er den største leasingudbyder i Storbritannien. Under Motability-ordningen kan brugere, der modtager en kvalificeret handicapydelse, vælge et prisoverkommeligt og handicapvenligt køretøj. Ordningen spiller en essentiel rolle i at forbinde handicappede kunder med arbejde, sundhedspleje, uddannelse og uafhængighed.

Samarbejdet med Motability er en vigtig del af Kias ambition om at tilbyde elbiler, der imødekommer behovene hos mennesker med funktionsnedsættelser. Erfaringerne fra det britiske marked skal danne grundlag for en global udrulning af Kias handicapvenlige PBV-løsninger.

Emner

Kategorier


Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (group.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som bakkes op af mærkets unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – fri km i de første 3 år).

Kias tidlige skridt i forhold til at popularisere elbiler, placerer mærket i spidsen for elektrificeringen af den danske bilpark. Mærket har et bredt modelprogram af elektrificerede bilmodeller, hvilket naturligt medvirker til, at Kia er et af de bedst sælgende elbil-mærker.

Kontakt

  • kia-PV5-corporate-introducing-PV5-WAV-print-3600x2400-3.jpg
    kia-PV5-corporate-introducing-PV5-WAV-print-3600x2400-3.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3600 x 2400, 4,85 MB
    Download
  • kia-PV5-corporate-introducing-PV5-WAV-print-3600x2400-4.jpg
    kia-PV5-corporate-introducing-PV5-WAV-print-3600x2400-4.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3600 x 2400, 3,54 MB
    Download
  • kia-PV5-corporate-introducing-PV5-WAV-print-3600x2400-2.jpg
    kia-PV5-corporate-introducing-PV5-WAV-print-3600x2400-2.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3600 x 2400, 4,11 MB
    Download
  • kia-PV5-corporate-introducing-PV5-WAV-print-3600x2400-1.jpg
    kia-PV5-corporate-introducing-PV5-WAV-print-3600x2400-1.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3600 x 2400, 3,63 MB
    Download