Gå til indhold
2,5 millioner biler og 3,8 millioner motorer har igennem de sidste 10 år forladt produktionslinjerne hos KIA Motors Slovakia i Žilina.
2,5 millioner biler og 3,8 millioner motorer har igennem de sidste 10 år forladt produktionslinjerne hos KIA Motors Slovakia i Žilina.

Pressemeddelelse -

Udviklingen i Žilina, Slovakiet gavnes af KIA koncernens tilførsel af både investering og arbejdspladser

Fredericia den 9. december 2016 – KIA Motors kunne denne uge markere sit 10 års jubilæum for produktion i Europa. Siden den officielle lancering af masseproduktionen den 7. december 2006 har over 2,5 millioner biler og 3,8 millioner motorer forladt produktionslinjerne hos KIA Motors Slovakia i Žilina.

Koncernen har investeret over 1,7 milliarder euro siden opstarten i Slovakiet, hvilket har skabt over 20.000 arbejdspladser på fabrikken og blandt 40 af fabrikkens vigtigste Tier 1- og Tier 2-leverandører. KIA beskæftiger alene ca. 3.800 medarbejder, der arbejder i treholdsskift hver dag. På fabrikken producerer KIA på nuværende tidspunkt cee’d-modelfamilien, Sportage og Venga, og bilerne eksporteres til 95 lande i hele verden. 14 % af de modeller, der produceres i Žilina, er højrestyrede biler, og næsten 40.000 af de KIA modeller, der er produceret på KIAs eneste europæiske fabrik, kører på de slovakiske veje.

Eek-Hee Lee, som er President og CEO hos KIA Motors Slovakia, udtalte følgende: “I løbet af de sidste 10 år er vores virksomhed blevet en af Slovakiets største arbejdsgivere, producenter, eksportører og skatteydere. Jeg vil især gerne takke vores medarbejdere for deres store arbejdsindsats og passion. De har været drivkraften bag opnåelsen af vores produktions- og forretningsresultater i det seneste årti, og de har gjort det muligt for virksomheden at blive en af de mest effektive produktionsfabrikker i hele Hyundai Motor Group.”

Den første investering i opførelsen af fabrikken udgjorde 700 millioner euro. Den koreanske bilproducent har kontinuerligt investeret i produktionen af nye modeller på fabrikken og implementeringen af nye teknologier, og den samlede investering i området er nu oppe på 1,7 milliarder euro. I 2016 har KIA investeret 60 millioner euro i Žilina, og der er planer om at investere yderligere 130 millioner euro i 2017 med fokus på innovation af koncernens nuværende produktportefølje.

KIA Motors Slovakia har indtil nu betalt ca. 320 millioner euro i virksomhedsskat. Når man medregner alle skatter, told og afgifter, har KIA bidraget til statsbudgettet eller den selvstyrende region med fire gange det beløb, der er medregnet i statstilskud og skattelettelser.

KIA Motors Slovakia beskæftiger i dag ca. 3.800 medarbejdere på fabrikken i Žilina, og medarbejdernes gennemsnitsalder er 35 år. Den medarbejder, der har arbejdet på fabrikken i længst tid, har været ansat i 12 år, 7 måneder og 4 dage. Over 800 af medarbejderne har arbejdet for KIA Motors Slovakia i over 10 år, og næsten 2.800 medarbejdere har over 5 års anciennitet – alt sammen noget, der bekræfter virksomhedens placering blandt de bedste arbejdsgivere i landet. KIA arbejder dedikeret med at udvikle medarbejdernes evner og kompetencer, og der har siden 2006 været afholdt 8.900 kurser for medarbejderne. Fra starten af den komplette produktion har KIA Motors Slovakia serveret over 2.160.000 frokoster i medarbejdernes kantiner.

Jan Taliga, som er Head of Press Shop hos Kia Motors Slovakia, udtalte følgende: “Vi husker med glæde den dag, hvor den allerførste KIA cee’d rullede ud fra produktionslinjen. Som den første slovakiske medarbejder har jeg ikke blot været vidne til de første faser af byggeriet, men også udvidelsen af produktionen fra et til to og senere til tre skiftehold. I min tid hos KIA har jeg udviklet mine kompetencer, og jeg har nydt at være en del af et team sammen med mine kollegaer”.

I de forgangne 10 år har de mest populære modeller, der er blevet produceret på fabrikken i Žilina, været KIA cee’d-modellerne, der indtil nu udgør 45 % af det samlede antal producerede biler, efterfulgt af mærkets nuværende bestseller i Europa – KIA Sportage. Kundernes foretrukne farver er sort, hvid og sølv.

Hver dag forlader to toge og 90 autotransportere fabrikken og transporterer 1.400 biler til 95 lande i hele verden. Siden 2006 har KIA eksporteret flest biler til Rusland (18 %), Storbritannien (12 %), Tyskland (9 %), Spanien (6 %) og Italien (6 %). Fabrikken i Žilina har også produceret en række unikke flådeordrer til det slovakiske og polske politi, det tjekkiske postvæsen, de slovakiske repræsentanter for en international biludlejningsvirksomhed og en af de største medicinalvirksomheder og et af de største teleselskaber i Polen.

Fabrikken er hjemsted for to motorproduktionslokaliteter. Fabrikkens 1,6-liters dieselmotor er den mest populære motor, der produceres i Slovakiet, og den har indtil nu udgjort 20 % af motorproduktionen, selv om størstedelen af de 3,8 millioner producerede motorer er benzinmotorer (53 %). Næsten halvdelen af de motorer, KIA producerer, eksporteres til Hyundai Motor Manufacturing Czech i Nošovice i Tjekkiet.

Blandt de mest værdsatte medarbejdergoder er de direkte buslinjer, som virksomheden stiller til rådighed. 32 firmabusser transporterer medarbejderne til og fra arbejde og kører en rute på 10.275 km i Žilina-området hver dag – næsten 2,5 millioner km om året svarende til, at en enkelt bus kørte jorden rundt over 62 gange på et år.

Emner

Kategorier


KIA Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 30 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. KIAs dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har KIA kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig en af de højeste restværdier i markedet.

KIA Import Danmark AS kan i år fejre 20 års jubilæum i Danmark med en flot salgsrekord i baggagen på 11.180 solgte enheder for 2015. Det flotte salgsresultat er med til at forankre vores position i markedet, og bekræfter at vi har kundernes tillid. 2016 byder på flere nye modeller, ny og spændende teknologi samt endnu en ny fabrik, så vi glæder os over et stadigt stigende vækstpotentiale for KIA i Danmark.

Kontakt

Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR Koordinator 30912544
Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Director / CEO +45 3061 1161
For alle øvrige henvendelser

For alle øvrige henvendelser

Pressekontakt

Kia Import Danmark

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har Kia kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.

Kia Import Danmark AS

Baronessens Kvarter 5
7000 Fredericia
Danmark