Pressemeddelelse -
Den helt nye KIA Sorento får debut i Geneve
Fredericia, den 4. februar 2020 – Den helt nye KIA Sorento får verdenspremiere på 2020 udgaven af det internationale Motor Show i Geneve.
Den fjerde generation af KIAs globale flagskibs SUV er er den nyeste tilføjelse til mærkets fornyede SUV line-up. Det bliver den første model baseret på KIAs nye generation af en mellemstørrelse SUV-platform, og den er designet og konstrueret til at påtage sig enhver udfordring livet måtte byde den. Den nye Sorento hæver standarden for funktionalitet i sit segment, og den tilbyder samtidig en enorm rummelighed. Den nye model bliver også den første Sorento-model, som tilbyder en hybriddrivlinje.
KIA går målrettet efter det globale SUV-marked med anvendelsen af en række innovationer på den nye Sorento, herunder avancerede assistentsystemer og progressive opkoblings- og infotainmentfunktioner.
Der er solgt mere end tre millioner Sorento-modeller verden over siden den blev lanceret i 2002. Den helt nye KIA Sorento vil blive afsløret for første gang den 3. marts 2020 på Geneve Motor Show.
Emner
Kategorier
KIA Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.koncern.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 30 ansatte. Vi målretter vores modelprogram i hvert enkelt segment, så vi kan tilbyde kunden mest bil for pengene. KIAs dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som vi bakker op med vores unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – men fri km i de første 3 år). Hermed har KIA kunden et lavt niveau af omkostninger som bilejer. Den lange garanti sikrer samtidig én af de højeste restværdier i markedet.
KIA Import Danmark AS leverede i 2018 en rekordomsætning. Det danske bilmarked har bevæget sig i retning af større og bedre udstyrede biler samtidig med en hastigt stigende efterspørgsel på miljøvenlige biler. KIA Danmark har formået netop at øge salget i disse vækstsegmenter, og går ud af 2018 som det bedst sælgende plug-in hybrid mærke i Danmark for andet år i træk.