Gå til indhold
Kia EV2 overgår sin opgivne rækkevidde i NAF El Prix Summer Test
NAF test resultatet dokumenterer en høj energieffektivitet med et gennemsnitligt energiforbrug på blot 12,4 kWh/100 km.

Pressemeddelelse

Kia EV2 opnår den bedste real-life rækkevidde blandt kompakte og mellemstore elbiler i NAF Summer Test

Fredericia, den 10. juni 2026 – Kia EV2 har leveret en imponerende præstation i NAF El Prix Summer Test, verdens største uafhængige test af elbiler, som arrangeres af Norges Automobil-Forbund (NAF) og det norske motormedie Motor.

I testen, der blev afviklet den 3. juni i Oslo, kørte Kia EV2 Standard Range med et batteri på 42,2 kWh hele 325 kilometer på en opladning. Det er 17 kilometer længere end modellens officielle WLTP-rækkevidde på 308 kilometer og svarer til 105 procent af den opgivne rækkevidde.

Resultatet placerede EV2 øverst blandt alle testede kompakte og mellemstore biler og dokumenterede samtidig modellens høje energieffektivitet med et gennemsnitligt energiforbrug på blot 12,4 kWh/100 km.

Under de samme forhold – tørre veje og temperaturer mellem 12 og 18 grader – gennemførte en prototype af Kia EV2 GT-Line Long Range med 61,0 kWh batteri og 19-tommer hjul en samlet distance på 428 kilometer. Det er mere end den forventede WLTP-rækkevidde på 418 kilometer og svarer til over 102 procent af den officielle værdi. Bilen leverede samtidig et gennemsnitligt energiforbrug på 13,8 kWh/100 km.

"At opnå den bedste real-life rækkevidde blandt kompakte og mellemstore biler i NAF El Prix Summer Test er en stærk bekræftelse af den kundeorienterede udvikling, der ligger bag EV2," siger Pablo Martinez Masip, Vice President Product, Marketing & Customer Experience hos Kia Europe.

"Når EV2 ikke blot lever op til, men overgår sin officielle WLTP-rækkevidde, demonstrerer den både høj effektivitet og pålidelighed. De uafhængige testresultater viser, at EV2 er udviklet med fokus på reelle behov og giver kunderne tryghed i hverdagen såvel som på længere ture."

Resultaterne følger op på EV2's stærke præstation i NAF Winter Test tidligere på året, hvor EV2 GT-Line Long Range-prototypen tilbagelagde 310,6 kilometer i den koldeste udgave af testen nogensinde. Samlet set understreger resultaterne modellens stabile og pålidelige præstationer på tværs af forskellige batterikonfigurationer og vejrforhold.

NAF El Prix afvikles både sommer og vinter og tester alle biler under identiske kørsels- og ladeforhold for at give forbrugerne et realistisk billede af bilernes rækkevidde og energieffektivitet. Resultaterne dokumenterer, at EV2 leverer stærke præstationer under virkelige kørselsforhold – både i byen og på de lange stræk.

Udviklet til europæiske bilisters behov

Kia EV2 er en fuldt elektrisk SUV i B-segmentet og mærkets hidtil mest kompakte elbil. Modellen fås i to batteriversioner med hhv. 42,2 kWh og 61 kWh batteri. Begge benytter en 400-volts arkitektur. Under optimale forhold kan standardversionen hurtiglades fra 10 til 80 procent på 29 minutter, mens Long Range-versionen klarer samme øvelse på cirka 30 minutter.

EV2 er den første Kia-model, der fra sin lancering understøtter både 11 kW og 22 kW AC-opladning. Via Kia Charge kan kunderne få adgang til mere end én million ladepunkter fordelt på 27 europæiske lande.

Produktionen af EV2 foregår på Kia AutoLand Slovakia i Žilina. Standardversionen med 42,2 kWh batteri er allerede sat i produktion, mens Long Range- og GT-Line-varianterne følger fra midt juni 2026.

EV2 GT-Line Long Range deltog som prototype og indgår derfor ikke i NAF's officielle resultatliste. Kørslen blev dog gennemført på samme rute og under samme forhold som de øvrige testbiler. De endelige WLTP-tal forventes offentliggjort i tredje kvartal 2026.

Emner

Kategorier

Regions


Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (group.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som bakkes op af mærkets unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – fri km i de første 3 år).

Kias tidlige skridt i forhold til at popularisere elbiler, placerer mærket i spidsen for elektrificeringen af den danske bilpark. Mærket har et bredt modelprogram af elektrificerede bilmodeller, hvilket naturligt medvirker til, at Kia er et af de bedst sælgende elbil-mærker.

Kontakt

  • Kia-ev2-prototype-summer-test-norway-elprix-highres-07.JPG
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6000 x 4000, 7,83 MB
    Download
  • Kia-ev2-standard-range-morninghaze-summer-test-norway-elprix-highres-02.JPG
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6000 x 4000, 7,31 MB
    Download
  • Kia-ev2-prototype-summer-test-norway-elprix-highres-06.JPG
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    8192 x 5461, 6,91 MB
    Download
  • Kia-ev2-prototype-summer-test-norway-elprix-highres-05.JPG
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    8192 x 5461, 7,29 MB
    Download
  • Kia-ev2-prototype-summer-test-norway-elprix-highres-04.JPG
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6000 x 4000, 5,27 MB
    Download
  • Kia-ev2-prototype-summer-test-norway-elprix-highres-03.JPG
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6000 x 4000, 6,58 MB
    Download
  • Kia-ev2-prototype-summer-test-norway-elprix-highres-02.JPG
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5978 x 3985, 8,69 MB
    Download
  • Kia-ev2-prototype-summer-test-norway-elprix-highres-01.JPG
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5978 x 3985, 7,98 MB
    Download
  • Kia-ev2-standard-range-morninghaze-summer-test-norway-elprix-highres-03.JPG
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6000 x 4000, 8,35 MB
    Download