Gå til indhold
Kia EV2 i solnedgangen
Trods de kompakte ydre mål tilbyder EV2 et rummeligt og fleksibelt interiør, omfattende førerassistentsystemer og teknologi, som normalt findes i større og dyrere biler

Pressemeddelelse

Kia lancerer den nye kompakte EV2 fra kr. 184.999, -

Kias hidtil mindste elbil bliver samtidig den mest tilgængelige. Den nye Kia EV2 introduceres i Danmark med priser fra 184.999 kr. og kombinerer europæisk design og produktion med avanceret teknologi, høj sikkerhed og en fleksibilitet, der normalt forbindes med større bilklasser.

Fredericia, den 29. juni 2026 – Kia udvider nu sit elektriske modelprogram med den helt nye EV2 – en fuldt elektrisk SUV i B-segmentet, der er udviklet, designet og produceret i Europa. Modellen bliver indgangsmodellen i Kias danske modelprogram og skal gøre elektrisk mobilitet tilgængelig for endnu flere danskere.

Trods de kompakte ydre mål tilbyder EV2 et rummeligt og fleksibelt interiør, omfattende førerassistentsystemer og teknologi, som normalt findes i større og dyrere biler.

"Med EV2 gør vi det endnu nemmere at vælge en elbil. Den kombinerer en attraktiv pris med de kvaliteter, som mange kunder efterspørger: god pladsudnyttelse, høj sikkerhed, avanceret teknologi og en rækkevidde, der passer til både hverdag og længere ture," siger Rasmus Aagaard, CEO hos Kia Danmark.

To batteristørrelser og op til 453 km rækkevidde

EV2 tilbydes med enten et 42,2 kWh standardbatteri eller et 61,0 kWh long-range batteri.

Standard Range-versionen yder 147 hk og har en forventet WLTP-rækkevidde på op til 317 km. Long Range-versionen yder 135 hk og forventes at kunne køre op til 453 km på en opladning.

Begge batteriversioner er baseret på Kias 400V-arkitektur og kan hurtiglades fra 10 til 80 procent på cirka 30 minutter under optimale forhold.

Alle EV2 modeller med undtagelse af indstigningsvarianten, Access må trække 750 kg både med og uden bremse.

Som den første Kia-model ved lanceringen understøtter EV2 både 11 kW og 22 kW AC-opladning, hvilket giver ekstra fleksibilitet ved opladning hjemme, på arbejdspladsen eller ved offentlige ladestandere.

Modelprogram og priser

Variant Standard Range 42,2 kWh Long Range 61 kWh
Access 184.999 kr. -
Prestige 199.999 kr. 214.999 kr.
Upgrade 214.999 kr. 229.999 kr.
GT-Line - 249.999 kr.
Black-Line - 249.999 kr.

Se hele modelprogrammet her

Standard Range udgaven fås i tre udstyrsvarianter, Access, Prestige & Upgrade, mens Long Range udgaven fås i 4 udstyrsvarianter, Prestige, Upgrade, GT-Line og Black-Line.

Selv som mærkets mindste elbil, er EV2 udstyret med en lang række funktioner, som normalt findes i større segmenter.

Allerede fra indstigningsversionen får kunderne blandt andet:

  • Trådløs Apple CarPlay og Android Auto
  • Adaptiv fartpilot
  • Bakkamera
  • Aktiv blindvinkelassistent
  • Parkeringssensorer for og bag
  • Over-the-air softwareopdateringer (OTA)
  • 60:40 foldbart splitbagsæde
  • LED kørelys samt LED for- og baglygter

EV2 Access-Varianten har 2 bagsæder og er desuden udstyret med Kias nyeste triple-screen cockpit bestående af 12,3" digital instrumentering, 12,3" infotainmentskærm og 5,3" klimadisplay.

Med Prestige-varianten følger bl.a. 3 bagsæder, pre-conditioner til DC-opladning, varmepumpe, 16” alufælge, regnsensor, varme i forsæder, varme i rat, støjdæmpende forrude, el-foldbare sidespejle og tagræling.

Fra Upgrade-varianten får man yderligere Highway Driving Assist 2, el-justerbart førersæde inkl. lændestøtte, luftdyser i bag, automatisk flush-betjening af dørhåndtag, mørktonede ruder, 18” alufælge, navigation og trådløs mobilopladning.

GT-Line og ny Black-Line varianter

Sammen med Long Range-versionen introducerer Kia også de nye GT-Line- og Black-Line-varianter.

GT-Line tilfører EV2 et mere sportsligt udtryk med særlige designelementer, tre-egret rat og alu-detaljer i kabinen.

GT-Line varianten har udover sine GT-Line design detaljer yderligere ambiente belysning, armlæn med kopholder i bag, kunstlædersæder, 19” alufælge og Harman Kardon premium lydanlæg

Den nye Black-Line er en designorienteret variant med sorte Kia-logoer, sorte 19” fælge, blanksorte skærmkanter og dørpaneler samt mulighed for sort kontrasttag. Kabinen er udført i mørke grå og sorte nuancer og understreger modellens mere eksklusive karakter.

Fleksibilitet i fokus

EV2 er udviklet til livet i byen, hvor de kompakte dimensioner gør bilen let at manøvrere og parkere.

Samtidig er rummeligheden blandt klassens stærkeste. Fra Prestige-varianten kan man tilkøbe en særlig firepersoners-konfiguration med skydbare og justerbare bagsæder (pris, kr. 4.999). Det giver mulighed for enten ekstra benplads til passagererne eller mere bagagerumsplads.

Når bagsæderne skydes frem, kan bagagerumskapaciteten øges til over 400 liter, hvilket giver en rummelighed, der normalt forbindes med biler i en større klasse.

Teknologi fra større bilklasser

Fra Upgrade varianten er det muligt at tilkøbe 2-vejs on-board charger inkl. adapter til bilens ladeport og udtag i bag. Samtidig vil bilen være forberedt til V2X (pris, kr. 5.999). Eller man kan, som tidligere nævnt, vælge 22 kW on-board charger som ligeledes understøtter V2L inkl. adapter og udtag samt forberedelse til V2X (pris, kr. 12.499).

Herudover kan man fra Upgrade varianten tilvælge parkeringspakken med aktiv parkeringskollisionsassisten i bag, Blind-spot View Monitor, 360 graders Surround View Monitor og Remote Smart Parking Assist (pris, kr. 8.999).

Introduktion i Danmark

EV2 produceres på Kias fabrik i Žilina i Slovakiet.

Versionerne med 42,2 kWh batteri er allerede i produktion, mens Long Range-versionerne samt GT-Line og Black-Line starter op i juli måned. Kia Danmark forventer at kunne lancere bilen hos de danske forhandlere i løbet af august måned.

Med EV2 udvider Kia sit elektriske modelprogram til nu at omfatte elbiler i stort set alle væsentlige segmenter på det europæiske marked og tager endnu et skridt mod målet om at gøre elektrisk mobilitet tilgængelig for alle.

Emner

Kategorier

Regions


Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (group.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som bakkes op af mærkets unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – fri km i de første 3 år).

Kias tidlige skridt i forhold til at popularisere elbiler, placerer mærket i spidsen for elektrificeringen af den danske bilpark. Mærket har et bredt modelprogram af elektrificerede bilmodeller, hvilket naturligt medvirker til, at Kia er et af de bedst sælgende elbil-mærker.

Kontakt